september 02, 2013

Magtesløshed over for tidens sødsuppementalitet!

For nogle uger siden blev en femårig dreng, Brian, overfaldet i sin børnehave, Holbølls Minde i Svendborg, af tre trettenårs drenge, som holdt ham fast rundt om halsen inde i et legehus og sagde, at de ville "bolle" ham.

Enhver forælder kan føle den femåriges skræk, men sagen blev ikke taget alvorligt hos det ansvarlige personale, skønt noget lignende var hændt med en anden børnehavedreng tidligere, og den ulykkelige far følte sig magtesløs over for denne uhørte ligegyldighed.
- "Det kan ikke passe, at det skal gå alvorligt galt, før man gør noget", mente han
Det eneste han kunde gøre, var naturligvis at anmelde de voldelige knægte til politiet og håbe på, at de kunde gøre noget. (Så kommer de måske under socialsektorens opsyn, hvilket næppe er en løsning til det bedre, men koster en masse skatteborgerpenge. Skipper Fulton havde et bedre tag på uvorne knægte!).


For to år siden, i påsken 2011, var der en lignende sag i Värmland, hvor nogle 13-årige overfaldt en 11-årig norsk dreng bagfra nær en campingplads i Charlottenberg. De efterlod ham bundet med et reb om halsen som hang ned fra et træ. Løkken var bundet så hårdt, at han ikke kunde råbe om hjælp, og han måtte stå på tæer for ikke at blive kvalt. Rent tilfældigt blev han opdaget af nogle forbipasserende. Kunde han ikke have klaret sig længere, var blevet syg eller besvimet, så var hængningen sket fyldest.

De mordlystne knægte blev vist ikke fundet.