http://www.information.dk/
Hvad skyldes det? Først og fremmest de sovende borgerlige partier i 60'-70'erne, som ikke imødegik, at journalistuddannelsen skulde foregå eet og samme sted: på en ènsrettet journalisthøjskole i Århus.
Denne skoling er nu blevet overhalet indenom af det ræverøde Roskilde Universitetscenter (RUC) og Syddansk Universitet (SDU), der begge har medieuddannelser. Naturligvis bakker alle røde grupper hinanden op. Jeg læste fornylig i "Den ukorrekte Avis" (DUA), om en bibliotekar, som afviste et foredrag af en kendt foredragsholder om dansk kultur, da det ikke faldt i hak med hendes biblioteks "profil"
I den anledning bringer jeg her en gammel artikel om bibliotekarernes rolle fra tidsskriftet AKTION nr. 5/1978:
"Skal biblioteket være neutralt eller samfundskritisk?
Bevidstgørende eller kommercielt?
Skal vi have
Det p o l i t i s k e bibliotek
Bibliotekspolitik - mediepolitik"
Ovenstående stammer fra et opslag om et bibliotekarmøde i 1975.
Massemedierne er den fjerde magt i staten, hedder det, - og måske nok den allervigtigste.
De formidles i høj grad gennem bibliotekerne, der ikke bare er bogsamlinger, men tilbyder aviser, tidsskrifter, foredrag, debatmøder, film, oplæsning, teater, børnelegestue, udstillinger, maleri- og tegnekunst, plakater, musik, brevkasse og et hav af gratis pjecer og bogmærker om aktuelle emner.
Dette betyder ikke bare et kolossalt udbud af oplysninger, men også en rig mulighed - om så ønskes - for påvirkning af befolkningen (vælgerskaren) i en bestemt retning, herunder undladelser og udeladelser.
Nogle vil måske mene, at man gennem biblioteksloven er sikret en vis lødighed og alsidighed, men hvem afgør disse lovens krav? Skulde det være lykkedes at få et skrift på prent, er det næste nåleøje bibliotekslektørerne, der anmelder produktet. Ud fra deres anmeldelser eller ud fra avisanmelderne udtager så de enkelte biblioteker de ting, de ønsker på hylderne.
Lødigheden og alsidigheden beror altså på et skøn.
Ikke bare biblioteksloven, men mange andre love beror på et skøn, og så kommer det rigtignok an på, hvem der skønner.
Skønnet er nemlig meget tit lagt i hænderne - ikke på en folkevalgt forsamling efter almindelig demokratisk facon - men på nogle få "experter" eller en faggruppe, som kan have en ret ènsidig politisk sammensætning, således at de i fred og ro kan manipulere med folkestyret. Dette behøver ikke at være bevidst arbejde, thi mange er allerede gennem ènsidig uddannelse ude af stand til at se ud af øjnene.
Det er også Bibliotekscentralen og bibliotekarerne, der bestemmer hvilke udstillinger, teaterforestillinger, film m.m., vi skal se på biblioteket, og hvad der findes i udklipssamlinger om tidens emner. Hvis man kun klipper fra visse aviser eller visse skribenter i aviserne, kan stoffet blive ènsidigt.
