For nogle dage siden (15.1.2013) nævnte jeg her på bloggen "Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut" som exempel på den moderne slørede snikke-snakke "forskning" inden for sociologi, som kom til fadet med 68'erne. Den marxistiske pseudo-videnskab fik overtaget på universitetet og lykkedes at beholde det, og det turde være tvivlsom, om studerende med en anden og renere holdning til videnskab kan komme igennem lydmuren.Her er et gammelt indlæg fra BT 1973 skrevet af professor, mag. scient. Jørgen Kofoed imod lederen af ovennævnte "Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut":
"Orakler
Hele Eggert Petersens indstilling til begrebet forskning synes at afspejle en uhyggelig og desværre udbredt vrangforestilling om, hvad forskning er, og hvad forskning kan. Det er efterhånden påtrængende nødvendigt, at nogen tager sig på at fortælle skatteydere og folketingsmænd, at forskere ikke er en gruppe folk med mystisk adgang til uanede forråd af hemmelig viden, som de kan afsløre, blot man betaler dem for det med rigelige bevillinger.
Hvis visse kredse af dem, der kalder sig forskere, har fået etableret sig en position som mirakelmænd eller orakler, så må det være nogen som ikke er forskere i egentlig forstand, men som blot bruger forskeretiketten til at skaffe sig magt, indflydelse og indtægter.
De forskere,som efter bedste evne bestræber sig på at udvide den menneskelige erkendelse ved at arbejde i den videnskabelige tradition, arbejder helst i det stille, og giver ikke flere løfter om resultater af deres forskning end højst nødvendigt. De tager også nødigt til orde mod andres forskningsplaner, for man kan jo aldrig være helt sikker på, at der ikke kan komme noget interessant ud af det.
Fupmagere.
Så rigtig denne tilbøjelighed til at lader tvivlen komme det nye og ukendte til gode, kan være, når der er tale om forskningsprojekter, der er udsprunget af indre trang til ny indsigt og forståelse, lige så farlig bliver den, når der er tale om fupmagere, der er ude på at udnytte den prestige, der endnu står omkring forskerbegrebet, til at manøvrere sig selv og en gruppe ligesindede ind i nogle gode og lette stillinger.
Hvordan skal man da kende forskel på den ægte og den forlorne forsker? Desværre er der intet let svar på det spørgsmål. En ting man nok kan gå efter, er, at den der vover lette og entydige svar på samfundets og meneskets problemer mod kontant betalning, han er nok en svindler, hvad enten han så lover at frelse menneskeheden over for en fondsbestyrelse eller over for en befolkningsgruppe, som han besnakker til at rekvirere hans undergørende forskning.
Forskning er ingen åbenbaringsreligion, og den har intet frelsesbudskab at tilbyde".
Ovenstående nedsablende kritik af psykolog Eggert Petersen forhindrede ikke, at man oprettede et professorat til ham i "arbejdspsykologi" ved Århus Universitet i 1974, da Landsforeningen for Mentalhygiejne var begyndt at gå ned ad bakke for endelig at opløses i 1976.
Illustrationen øverst t.v.: Københavns Universitets ældste segl. Ved reformationen 1536 afløstes Skt. Peter af Christian den 3.
