http://snaphanen.dk/2012/12/28/tegneseriefiguren-breivik-en-reality-tv-massemorder/
http://www.blogger.com/blogger.gblogID=29813462#editor/target=post;postID=
110356932400503884
http://www.blogger.com/blogger.gblogID=29813462#editor/target=post;postID=
110356932400503884
Det er vel ikke helt sjældent, - at
børn når de når pubertetens biologiske frigørelsesproces for at
blive selvstændige individer, uafhængigt af forældrene, - vender
sig helt fra forældrene i vrede. Bakkes de op i denne
udviklingsproces af kammerater eller af voksne, bliver resultatet
måske afhængigt af disse venners ansvarsfølelse og karaktèr.
Vi så i 70'erne, hvordan umodne
pubertetsbørn blev groft udnyttet politisk af den lovstridige (men
statsstøttede!) organisation BRIS, Børns Rettigheder i Samfundet,
som lokkede børn til at løbe væk hjemmefra, gemme sig for politiet
og siden kræve bolig og underhold af kommunen.
BRIS og deres Moderforening,
Landsforeningen for Mentalhygiejne (World Federation of Mental
Health) stod for en ideologi, som psykiater Brock Chisholm havde
udtænkt i USA og fik spredt til alverden via psykiatere, psykologer
og socialrådgivere i den grad, at den i dag gennemsyrer
socialsektoren i vore nordiske lande og sandsynligvis også i andre
vestlige lande. Chisholm idè var, at børn skulde fjernes fra
forældrene for gennem "experter" at blive formet til et
nyt menneske med et nyt sind for gennem denne proces at nå frem til
en ny (og bedre!) verden.
"Breivik
antyder direkte
i det såkalte
manifestet at
barn bør bli
fjernet fra
deres mødre
allerede ved
fødselen av,"
skriver Fjordmand og fortsætter: "Dette er
lettvint blitt
avskrevet av
massemediene som
“anti-feminisme”".
Vidste de norske journalister ikke hvor langt man var nået med den
forældrefjendske og familiefjendske tankegang? Vilde de undgå at
komme ind på dette for ikke at genere marxismens fremgang i
statsorganerne. Det kan være Breiviks egne tanker, men kan
også være nået Breivik gennem socialsektorens tankeverden, som i
høj grad bygger på ovennævnte psykiater Chisholms ideologi.
"Tanken om
å ta barna
fra mødrene
på generell
basis har en
viss marxistisk
forankring, men
normalt sett
ikke i så
utpreget grad
som hos
Breivik," skriver Fjordmand.
"Faktisk gikk
selv ikke
brutale totalitære
bevegelser som
kommunistene eller
nazistene vanligvis
så langt i
praksis, selv
om de kom
nærmest dette."
Når de ikke gik helt så langt, var
det vel en intern erkendelse af, at man næppe vilde kunne få
befolkningerne med på sådanne "bisarre" forslag at skulle
afstå deres børn til staten.
Under 68'ernes "revolution"
var der voldsomme angreb på kernefamilien og på
forældremyndigheden, ikke bare i medierne, bl.a. i DR's «Bytinget»,
men overalt, hvor 68'erne kunde komme til at påvirke fra vuggestue
til universitet.
På Landsforeningen for Mentalhygiejnes
generalforsamling i 1972 hånede dets direktør, professor Poul
Bonnevie, begrebet "kyllingeforældre"! De skulde ikke selv
opdrage deres børn, for det kunde de ikke, og NU havde vi uddannede
"experter".
Tankerne havde rod i psykiater
Chisholms ideologi og desværre har befolkningerne i vore nordiske
lande endnu ikke forstået hvor gennemgribende denne marxistiske
tankegang stadig er i socialsektoren, som jo også har
økonomisk interesse i det bisarre forslag.
Illustrationen er fra BRIS-bladet