Ærkebiskop og Kardinal Joachim Meisner holdt den 28. december 2012 en kamp-prædiken
i Kølner Domkirken, som nok også kunde sige ikke-kristne noget. Temaerne var kristenforfølgelsen, Barnløsheden i Tyskland, Familiesituationen og bortødslen af skattepengene.
Kardinalen brugte sådan "grimme begreber" som “det tyske folk” og ved slutningen af hans andet punkt sagde han: vi skal og må ikke først og fremmest agte på hvad der er politisk-korrekt, men på hvad der er gudhengiven politisk tænken, tale og handling.
Kilde: Politically Incorrect
Spydpigens kommentar:
Det er helt rart at se en knyttet næve i forbindelse med de biskoppelige ord i stedet for den bløddyrssnak, vi ofte hører både i den protestantiske kirke og i den katolske. Hvad mening er der i at gå ind for noget, når man alligevel ikke tør? Dit Ja skal være et Ja, og dit Nej et Nej. Der er sikkert folk i vore nordiske lande, som tror, at katolikkerne er bedre forankrede i kristendommen end protestanterne, men sådan er det ikke. Også i den katolske kirke giver de efter for muselmændenes pres og holder undertiden "blandede" gudstjenester, et værre mix-marx, og vi hart da også set billede af paven (var det den nuværende? eller den forrige?), der kyssede koranen!!! Med alle dens bud om at slå andre troende ihjel! Hvordan har kristne kirkefolk det med de brutale kristenforfølgelser, som nu er begyndt at hærge verden? Vågner de om natten ved tanken om, at de officielt tier og lader tingene gå deres skæve gang, hvor de vel burde tale? Er myrderierne og kirkeafbrændingerne dem ligegyldige? Er det dem en trøst at kristendommen igen får en masse martyrere? Og at det ikke er dem selv det i første omgang går ud over?
