En artikel i Weekendavisen den 11. januar af Jesper Vind har vakt opmærksomhed og optimisme, og således nåede rygtet om artiklen også til mig: at den påståede megen racisme i Danmark ikke havde meget på sig (hvad jeg heller ikke havde troet).
Det syntes jeg at have forstået for længe siden, hvorfor jeg kviede mig ved at læse artiklen i min fortravlede hverdag. Men nu har jeg læst den. Det er selvfølgelig vigtigt ikke bare at have visse ting på fornemmelsen og gennem intuition - foruden en del opsnappede exempler og beviser, men til bunds at have så klare beviser som muligt fra reelle videnskabelige forskere. Selv i grove retssager, hvor skyldsspørgsmålet synes indiskutabelt, dømmer man sjældent på de soleklareste indicier alene.
Ifølge artiklen i Weekendavisen har dansk indvandrerforskning de seneste tyve år vurderet, at der er en udbredt, stigende racisme i Danmark. Men antagelsen er uden videnskabeligt belæg, påpeger professor Henning Bech fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og universitetslektor, Mehmet Umit Necef fra Syddansk Universitet i ny opsigtsvækkende, kildekritisk undersøgelse, som de gør rede for i den nye bog "Er danskerne racister? Indvandrerforskningens problemer", Forlaget Frydenlund.
De har nærlæst store dele af den indvandrerforskning, som i årtier har talt om stigende racisme, for at få afklaret, om der har været solid videnskabelig dokumentation for den gængse antagelse.
Efter fem års grundige studier kan de så nu præsentere to tæt sammenhængende hovedkonklusioner. Den ene en god nyhed, den anden en ubetinget dårlig.
Den gode nyhed er, at Bech og Necef fastslår, at »der er meget mindre videnskabeligt belæg for at tale om racisme i Danmark, end man skulle tro ud fra den mængde af påstande, der florerer i den offentlige debat.«
Til gengæld er den anden en ubehagelig afsløring af forskningsmiljøet.
De to forskere konkluderer nemlig, at »den forskningslitteratur, der taler om udbredt dansk racisme" mangler videnskabelighed! Konklusionerne når Bech og Necef frem til ved at bruge det mest ubarmhjertige videnskabelige redskab, man kan bruge over for andre forskere: den klassiske kildekritik.
