Fra Mikael Jalvings blog på JP
Angående politidirektør Poul Løhde
Dato: 4. januar, 2013
Nu er der som bekendt ingen lov mod dumhed, men måske skal vi gøre en undtagelse for den fynske politidirektør Poul Løhde. Vi trænger til en Lex Løhde. Den mand er dummere, end politiet burde tillade.
Skriv jer hans navn bag øret, hvis I nogensinde kommer i klammeri med pansere eller andre spradebasser ovre på den grønne ø. Fyn er fin, men det er Fyns Politi ikke. Giv agt, Poul Løhde kan finde på alt muligt – og jeg vil ikke blive overrasket, hvis det kommer frem, at politidirektøren både har været castet til dommer i X-Factor og gået på den berømte gøglerskole AFUK. Åhja, Uffe Elbæk. Som tiden dog går.
Hvad har mon vakt min vrede? Det har I sikkert gættet, og jeg mener naturligvis, at jeg er lovligt undskyldt. Hvis man ikke har lov til at kalde Poul Løhde en nytårshat, så må vi se at få loven ændret.
Poul Løhde er en nobel jurist uddannet fra Aarhus Universitet i 70’erne og som bekendt manden bag ansættelsen af dialog-muslimen Asmaa Abdol-Hamid, som set på DR 2 og berygtet for meget andet.
Denne formummede kvinde, der nægter at give hånd til laverestående væsener som f.eks. mænd, er tilsyneladende såconnected med den hårde kerne i bandernes Vollsmose, at hun nu har fået sin daglige gang på politigården i Odense. Hvad hun skal der? Jo, hun skal hjælpe med at få en dialog i gang med de hårde drenge, som politiet ikke selv kan håndtere.
Og hvorfor kan politiet så ikke det?
Fordi politiet ikke vil, tør eller kan – og fordi politikerne, både lokale og genierne inde på Christiansborg, ikke tør, vil elle kan give dem flere beføjelser, f.eks. til at skyde med skarpt, bruge knipler eller tage passende midler i brug, når de bliver angrebet med sten eller andet kasteskyts, eller når skadestuen på Odense Sygehus vandaliseres af unge kulturberigere, der leder desperat efter anden kulturberiger, hvis liv de frygtelig gerne ville afkorte.
Når sådan noget sker, så udløser det ikke justits, men handlingsplaner og millioner af skattekroner til integrationskonsulenter, inklusionsspecialister og andre fredtegrever fra den vildtvoksende industri, der lever højt og flot af den galopperende kulturberigelse og kapitaliserer vores kollektive selvbedrag.
Sådan er Danmark gået hen og blevet: en stor kommune af samdrægtig forståelse. Et flæbende naivt ekkokammer. Eller for at sige det med Elbæk: en gøglerskole. Hvor politiet på Fyn nu skal til at like forbryderne og vice versa.
Mig ikke forstå.
Det gør filosoffen Kai Sørlander til gengæld – og jeg sakser derfor lidt fra hans bevidsthed i dagens udgave af Weekendavisen (ikke online).
Det er postmodernismen, Sørlander kritiserer. Men det kunne ligeså godt være Fyns Politi. For når dialog med bestemte samfundsgrupper pludselig bliver en kerneopgave for ordensmagten, så takseres håndhævelsen af den offentlige orden som en form for vold.
Nu skal der snakkes. Magten vil med andre ord ikke være magt, men stræber nu i stedet efter at blive en ven, du kan nå eller et sted, hvor du kan søge ansættelse. Det er derfor, Asmaa skal hjælpe politiet. Det er et af de første, men klare tegn på, at politiet afvæbner sig selv. Selbstverzwergung, som tyskerne siger: at gøre sig selv til en dværg.
Ligesom den postmoderne teori hviler Fyns Politi under Poul Løhdes ledelse på den tvivlsomme konstruktion af ”det andet” og ”den anden” (læs: muslimske indvandrerdrenge eller bøller), som har martret universitetsverdenen så længe, jeg kan huske.
For disse ”andre” gælder der særregler. De skal have særbehandling – ikke bare af skolevæsen og andre civile institutioner, men tillige af politiet. Disse ”andre” bliver dermed i myndighedernes opfattelse til en slags over- eller undermennesker – og er ikke inkluderet i ”vi” eller ”os alle sammen”. De er hævet over normaliteten, det trivielle, det almindelige. Kai Sørlander korrigerer denne fejltagelse, når han skriver:
”Rationelt set skal den anden ikke først og fremmest forstås som den anderledes, men som den ligeværdige – med de forpligtelser, som det indebærer”.
Sådan ville det være, hvis Poul Løhde ikke var Georg Gearløs og Asmaa ikke hans Lille Hjælper. Det er de desværre. Og derfor svigter Fyns Politi kravet om ligeværdighed til fordel for et politisk opportunt hensyn til en fuldstændig ugennemskuelig andethed.
Man får helt lyst til at citere Dronningen: Gud bevare Danmark.
