Pia Kjærsgaards ugebrev
- mandag den 15. juni 2009
Søndag deltog jeg i en konference om ytringsfrihed og islam, som Trykkefrihedsselskabet havde indbudt til, og hvor vigtige politikere og debattører som blandt andet den hollandske politiker Geert Wilders, næstformanden for International Free Press Society, Diana West, og den kvindelige syrisk-fødte forfatter Wafa Sultan holdt spændende foredrag. En god måde at bruge en søndag på.
Geert Wilders, som jeg også havde lejlighed til at møde sidste år, har jeg den største respekt for. Ingen har som han turdet gå mod den politisk korrekte strøm og advare mod den tiltagende islamisering – ikke alene i Holland, men i hele den vestlige verden. Efter præsentationen af sin film ”Fitna” betalte han en meget høj pris og bevogtes nu døgnet rundt, ligesom han må skifte bopæl med jævne mellemrum, fordi islamisterne ønsker at henrette ham. ”Fitna” var i øvrigt filmen, som ingen turde vise af frygt for de muslimske reaktioner, og som nu kun kan ses forskellige steder på nettet.
Geert Wilders Frihedsparti opnåede ligesom Dansk Folkeparti et flot resultat ved valget til Europa-Parlamentet; hele fire kandidater ud af 25 kan partiet sende til Bruxelles, mens vi kan sende to ud af 13. Det samme gælder for en lang række andre EU-skeptiske partier af borgerlig observans. Det har straks fået de socialistiske partier samt journalister og kommentatorer til at tale om en ny højredrejning. Endnu en gang forsøger man at trække de gamle udslidte travere af stalden – knebet er at fremstille partierne som ”fremmedfjendske”, ”islamofobiske”, og hvad ved jeg.
Åbenlyst er det, at ingen af dem har gidet sætte sig ind i, hvad de enkelte partier egentlig står for. Alle skæres over én kam. Er Europa pludselig ”gået til højre”? Nej, naturligvis ikke. Europæerne er hverken højreorienterede eller som sådan modstandere af EU. Men europæerne er trætte af et arrogant og bureaukratisk EU, der sætter de nationale lovgivninger ud af spillet – og som unddrager sig demokratisk kontrol. Befolkningerne i Europa ved godt, hvad de vil have: De vil have frihed og selvbestemmelse – EU har givet dem det modsatte. En Kommission, der udsteder direktiver på samlebånd, og en Domstol, der med kreative fortolkninger hæver sig over de nationale lovgivninger og dermed de folkevalgte politikere.
Socialisternes verdensbillede er forstenet. De befinder sig i en fastfrossen tilstand, hvor alt er enten sort eller hvidt, og hvor der kun findes absolutte størrelser. Med til socialisternes verdensbillede hører, at alle andre end socialister ikke kan være ægte demokrater. Derfor var Østeuropa før Murens fald i 1989 dækket af demokratier. Det hed for eksempel ”Den Tyske Demokratiske Republik”. Selv om man skød på mennesker, som forsøgte at krydse grænsen. Så langt rakte demokratiet i DDR. I dag er ordet socialisme blevet erstattet med ”multikulturalisme” – 1990´ernes store socialistiske opdragelsesprojekt.
Men de europæiske befolkninger har aldrig bedt om at blive ”opdraget” til at leve i et multikulturelt samfund, og de er aldrig blevet taget med på råd. De ønsker at leve i de sammenhængende, historiske værdifællesskaber, som går under betegnelsen nationalstater – et begreb, som har været under konstant beskydning fra venstrefløjen. Men ægte demokrati og ytringsfrihed er kun mulig inden for denne ramme. Prisen for et multikulturelt samfund er – foruden tab af sammenhængskraft og fællesskabsfølelse – en udvanding af ytringsfriheden, fordi ingen må føle sig trådt over tæerne.
Geert Wilders har i sin kamp for europæerne ofret sin egen frihed – i hvert fald når det gælder muligheden for at bevæge sig frit omkring uden at være omringet af sikkerhedsfolk.
En invitation til Geert Wilders til efterårets antiradikaliserings-konference ville have været noget ganske naturligt og rimeligt. Men i stedet har regeringen valgt at dække sig under det figenblad, at Geert Wilders vil have Koranen forbudt på linje med ”Mein Kampf”. Det er udemokratisk, mener man. Ja, vel er det udemokratisk, men i både Holland og Tyskland er Hitlers bog forbudt, uden at det har fået nogen til at løfte et øjenbryn. Et forbud mod Koranen skal ses i den sammenhæng. Men det betyder naturligvis ikke, at vi skal forbyde nogen bøger i Danmark, for det er ikke vores måde at tolke demokratiet.
Danmark burde som noget helt selvfølgeligt gå forrest i kampen for ytringsfriheden, men regeringen har fuldstændig manglet modet til at tage skridtet. Det er trist.
Wilders bemærkede, at der er for mange ”Chamberlains” og for få ”Churchills”, og han har ret. Det var den britiske premierminister Neville Chamberlain, der bildte sig ind, at han sammen med Hitler havde skabt ”fred i vor tid” – i realiteten havde han fodret et rovdyr. Mens det var Winston Churchill, der som eneste demokratiske statsleder havde modet til at bekæmpe diktaturet. I dag vrimler det med Chamberlainer blandt Europas statsledere. Deres angreb rettes ikke mod islamisterne, men mod de demokratiske kræfter, som forsvarer ytringsfriheden og de europæiske værdier.
De bruger ord som ”højrefløj” og ”populisme” i et forsøg på at banke de europæiske befolkninger på plads og acceptere multikulturalismens parallelsamfund som en uundgåelig kendsgerning. Men de tager helt fejl. Geert Wilders er liberal i ordets egentlige forstand. Han kæmper den historiske kamp, som venstrefløjen har svigtet så grusomt: Kampen for friheden til at tænke og tale frit. Muhammedkrisen viste heldigvis, at der også fandtes personer på venstrefløjen, som havde mod til at kæmpe for ytringsfriheden, og selv om de ikke var toneangivende, viste de trods alt, at demokratiet og ytringsfriheden er begreber, som er hævet over de traditionelle fløje.
Selv kender jeg kun til to fløje: Totalitarismens og demokratiets. En stor tak skal derfor lyde til Geert Wilders, Diana West og Wafa Sultan for, at de har valgt den første, og at de har modet til at stå op og kæmpe med åben pande.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 KBH K Tlf. +45 3337 5199 E-mail: df@ft.dk
