Svensk TV viste mandag aften en film, som stammer fra 1997. Den hed ”Hammarkullan” og handlede om det multikulturelle Sverige i ghettomiljøerne. Det var en vanvittig forestilling, en blanding af dokumentar fra hysterisk ophidset pøbel - de sædvanlige AFA-folk og ungkommunister (?), kriminelle og voldelige bander med forbindelse til siciliansk eller anden udenlandsk mafia, som ikke var bange for at mishandle eller myrde folk, muhammedanske familier, der blev islamhysteriske ved at finde et svensk barn – en dreng sammen med deres lille pige i lejligheden, og almindelige ligegyldige og ligeglade svenskere, som åbenbart ikke havde noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid.
Man kunne måske i 1997 have kaldt filmen ”propaganda”, for dengang var multikulturen endnu ikke blevet så ”udviklet” som nu. Dengang for ti år siden var de viste afsindige forhold endnu bare i sin første vorden. Siden har vi med stigende forundring og forfærdelse set tingene skride frem og skride ud uden at politikerne gør noget for at dæmme op for denne galskab.
Og hvordan kunne denne politisk set aldeles ukorrekte film blive lavet og vist i svensk TV?
Filem viste sig at være del af en miniserie, nr. 3 af fire.
