juni 08, 2009

"Fyrtiotalisterne"

Svend Auken har taget parti for den ulovlige muslimske besættelse af Brorsonskirken.
I Danmarks forrige besættelse er der vist ikke noget, man direkte kan sammenligne med dette ulovlige overgreb mod demokratiet i Danmark.

Men skal man fortælle noget om Svend, der angår hans sidste politiske indsats, så må man gå dybere til værks i familien Auken. De fire Auken-søskendes mor kom fra et meget religiøst hjem, og hendes familiepolitik og humanitære arbejde var højt værdsat. De tre mest kendte er født i 40´erne og hører således til det svenskerne kalder "fyrtiotalisterne". De blev åbenbart som så mange andre vældig påvirket af tidens mentalhygiejniske kommunisme.
Gunvor Auken var naturligvis som socialrådgiver medlem i Mentalhygiejnebevægelsen, hvis ideologis hovedpunkt var, at børn ikke skulle opdrages af forældrene, men af mentalhygiejniske experter! Selv blev hun ansat i den mentalhygiejniske Studenterrådgivning, gennem hvilken Mentalhygiejnen havde en vis kontrol med studenterne.

Da ”det røde kabinet” sprængtes i 1967 kvittede hun socialdemokratiet, blev medstifter af Venstresocialisterne og sad i styrelsen for dette udenom-parlamentariske parti. Hun drev sin politik bl.a. gennem organet ”Unge pædagoger” og det røde forlag Demos. Da hun ikke lykkedes at komme ind i folketinget 1971, forlod hun partiet.
En tid underviste Gunvor Auken på RUC og siden på SID´s tillidsmandskurser og Den sociale Højskole. Hun blev selv tillidsmand i SID og atter socialdemokrat og gjorde vistnok en god indsats for arbejdsskadelidte.

Da kvindegrupper ikke fik lov at købe grevinde Dannerstiftelsen i 1978, besatte de huset, og bl.a. ved Gunvor Aukends bevågenhed gav justitsministeriet sig, så rødstrømperne kunne overtage bygningen. Det blev NB et godt center for de ulykkelige muslimske kvinder, der flygter fra deres barbariske religion.
Gunvor Auken var viceborgmester på Frederiksberg 1998-2000 og sad desuden i bestyrelserne for Koefoeds Skole og Studentersttlementet på Vesterbro, som begge var blevet marxistiske.
Hun tror på integration af indvandrerne ud fra en naiv nordisk tankegang: at det altid er trist at forlade sit hjemland, og at de fremmede vil påskønne venlig imødekommenhed.

Gunvor Aukens mand, Ejvind Larsen, var redaktør for Information 1966-68 og igen fra 1979.og sammen med meningsfæller hyldede han VS´s udenoms-parlamentariske strategi og var med til at oprette Den Røde Højskole i Svendborg. Sammen med andre redigerede han i nogle år ”Vindrosen”, som gik ind for klassekamp og nedbrydning af skolen, og skrev bøger sammen med sin svoger Svend Auken. Da DR ved Maos død søgte en dygtig maoist til en udsendelse, foreslog Svend Aukens kone, Bettina Heltberg, i Politiken (10.9.76), at man henvendte sig til Ejvind Larsen.
Ejvind Larsen var initiativtager til det top-venstrefløjsmøde, som skulle finde sted på Esplanaden nr. 5 den 6. november 1977, hvor man skulle lægge planer for en socialistisk stat, men JyllandsPosten afslørede forehavendet og navnene på de indbudte (24.10.77).
Ejvind Larsen optrådte med Ebbe Reich Kløvedals Bådteater og Dødbideri på biblioteker og på de såkaldte ”Kirkedage”.


Gunvors lillebror, Svend Auken, er født 1943 og blev gift med Bettina Heltberg (som der også kunne skrives meget om!!!). Da han i 1971 blev folketingsmedlem for socialdemokratiet, kvittede han sin stilling som lektor ved Århus Universitet. Han hørte til partiets venstrefløj, som flirtede med Sovjet. På hjemmefronten var han selvsagt positivt indstillet til Mentalhygiejnens samfundsunder-gravende arbejde efter psykolog Eggert Petersens og storesøsters recept og blev formand for den nært beslægtede Landsforeningen Sindslidendes Vel (LSV, nu kaldet ”Sind”).

Han var naturligvis med blandt de 65 indbudte til det top-venstrefløjsmøde, som hans svoger Ejvind Larsen arrangerede 1977 på Esplanaden 5.

En morgen (i 1978) deltog han og hans kone i radioudsendelsen ”Ved Dagens Begyndelse” på en sådan måde, at der lød protester, og programleder Mogens Hansen måtte undskylde over for DR.
I en radiogudstjeneste december 1979 blev Svend Aukens barn døbt af sin faster, Margrethe Auken, åbenbart et lille politisk fremstød for Auken og Auken.
Svend Auken befandt sig på folkekirkens kommunistbegejstrede fløj og deltog bl.a. i det af SF´eren Kaj Bollmann arrangerede stævne om ”Fred, Folkelighed og Kirke” i sovjetisk fredsånd (1983). Han prædikede bl.a. en aften ved en fredsgudstjeneste i Sionskirken på Østerbro (maj 1987) på opfordring fra præsten Anders Gadegård og så sent som 1988 var Svend Auken på besøg hos Sovjets kommunistparti. Anders Gadegård gjorde sig langt senere bemærket som provst ved Kbh.s domkirke, hvor han husede muhammedanere i kirken!!! Situationen gentoges som bekendt her i 2009.