Lone Dybkjær prøver at tilbagevise Anders Bruun Laursens artikler om EU-projektet Eurabia, men dér finder hun sin overmand! Bruun Laursen er særdeles velfunderet i EU´s papirer og er desuden hævet over politikeres manipulerende retorik, da han ikke efterstræber nogen karriere i politik.Jeg har tidligere bemærket nogle træk ved Lone Dybkjærs politiseren, som ikke huer mig:
Da Danmarks mødre blev lokket eller presset ud på arbejdsmarkedet for at tjene industriproduktionen, opstod problemet, hvem, der skulle tage sig af børnene.
staten eller mødrene? Konflikten mellem de to synspunkters kulminerede i 70´erne med 68´ernes voldsomme angreb på forældremyndigheden, men har aldrig rigtig lagt sig.
Påvirket (eller presset?) af den i 70´erne påtrængende rødlige mentalhygiejnebevægelse oprettede mentalhygiejnikeren, socialminister Eva Gredal i 1975 en statslig Småbørnskommission, som skulle ordne samfundsforholdene for de mindste. Den bestod af en hovedkommission og 4 delkommissioner. Mentalhygiejnikeren, psykolog Lise Østergaard udnævntes til formand, skønt hun næppe havde umiddelbare forudsætninger. Hun afløstes halvandet års tid senere af Lone Dybkjær, som også var engageret i en paralelgående selvbestaltet 8-mandsgruppe, TAVS, ”Tværpolitisk Arbejdsgruppe Vedrørende Småbørnsområdet” – for barnets tarv (et flydende begreb). TAVS lagde megen vægt på vigtigheden af alle former for PR: avisartikler, skolebøger, fotoudstillinger etc.
Et af TAVS arrangeret seminar på Klarskovgård i september 1977 bar titlen ”Hvad vil vi med vore børn?”.
Statens børnekommission fandt følgende slogan: ”Dine Børn er ikke dine Børn”. Dybkjær mente i TV, at formålet med kommissionen var at forældre skulle have bedre mulighed til at være sammen med deres børn! Var hun brugbar-naiv? Næppe! En væsentlig del af kommissionsmedlemmerne var mentalhygiejnikere eller marxister, eller begge dele. Mentalhygiejnebevægelsens hovedmål var, at børn ikke skulle opdrages af deres forældre, men af særlige ”experter” for at nå frem til den fuldendte mentalhygiejiske ”trivsel”.
Lone Dybkjær var også engageret i ”Berufsverbotkomitéens” arbejde, som bestod i at modarbejde vesttyske myndigheders bestræbelser imod kommunismens udbredelse gennem kommunistiske lærere o.l. I Danmark havde organsiationen en masse røde adresser. De tog sig næppe af ”Berufsverbot” den modsatte vej!
Småbørnskommissionen præsenteredes for offentligheden gennem adskillige kurser vinteren 1977-78, som skulle få forældre med på ideologien. I Kongens Lyngby introduceredes den af de konservatives ”Folkeligt Oplysningsforbund” (FOF). Der hældtes meget vand ud af ørene, taltes meget med politisk-fedtede ord, men ingen talte om kærlighed til børn. Lone Dybkjær selv gik ind for den forældrefjendske og udenomparlamentariske organisation BRIS, hvis navn tolkedes som ”BarneRov i Samfundet”. Det mindede om et læserbrev til Lone Dybkjær efteråret 1977 fra landets første og største forkæmper mod narkotika, Lise Tønsberg.:
”Jeg foretrækker et varmt hjerte.
Hvis ikke jeg engang i egenskab af sekretær for en forældreforening personligt havde henvendt mig til MF Lone Dybkjær i et dybt alvorliogt anliggende, så havde jeg kunnet leve videre på en illusion.
Sagen gjaldt noget så uhyggeligt som narko-problemet, der ødelægger vort lands børn og unge. Vi kan ikke lade vore børn gå til grunde. Det må enhver med hjerte på rette sted vel kunne forstå.
Men henvendelsen til Lone Dybkjær i folketinget var som en kold klud. Nej, så var det noget helt andet at tale med Wunnie Russell og Karen Dahlerup!
Til mathematiske problemer, ingeniørvidenskab og karrierepiedestaler er kolde og klamme hjernevindinger sikkert et plus, men til SMÅBØRNKOMMISSIONmedlemmer foretrækker jeg et stort og varmt hjerte på rette sted.!
Lise Tønsberg
Sekretær for Forældreforeningen for Narkoramte Børn.”
På TV sagde Lone Dybkjær, at man var meget velkommen til at komme med forslag og indlæg til Småbørnskommissionen, men så kom eftersætningen, som afslørede damen: ”- hvis man ville samarbejde”.
Kilder: Tidsskriftet AKTION 4/ 1977 og 3/1978 og ”Familieværnets Telefonavis”
