Den i de moderne politiske 5.-kolonne kirkespil indblandede provst Gadegaard var på barikaderne allerede for 25 år siden. Vi trækkes stadig med de gamle 68´ere.
I Sovjets sidste krampetrækninger - op gennem 80´erne - satte Sovjetstyret alle sejl til i Danmark med magtfulde fremstød for ”fred” under paraplyorganisationen ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”. Og alle marxister og brugbar-naive danskere styrtede ud på gaderne med skilte, flyveblade, transparenter, klistremærker, emblemer, teater, happenings, foredrag, skolebøger og Gud ved hvad...
Midt i al den ”hjertensgode” fredssnak holdt præsten Birte Andersen julegudstjeneste i Lundehuskirken 1983. Den transmitteredes i TV. Hun var kendt som venstrevreden provokatør. Juleprædikenen var en dundertale imod kapitalismen og USA, hvilket understregedes af en gruppe demonstranter i kirken, der havde politiske slagord malet på ryggen.
MF Erhard Jacobsen påtalte Birte Andersens aktion imod julefreden, og der opstod en del avispolemik. Nogle præster bakkede op om hende, og blandt dem var Anders Gadegaard, dengang præst ved Sionskirken.. Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, fandt ingen grund til at gøre indsigelser imod, at kirken blev forvandlet til en politisk slagmark. Han gjorde jo selv sit til, at extrem-venstreorienterede theologer fik præstekald...!
Anders Gadegaard holdt fast ved de kommuniststyrede fredsbevægelser som aktiv deltager og fortsatte sin politiske samaritanerkarriere i den anti-danske organisation ”Flygtninge under Jorden”, så man fik grund til at mistænke ham for bevidst at arrangere happeningen i 2002, hvor han gav husly til 26 irakere, der sultestrejkede for at fremprovokere et udenomparlamentarisk resultat.
