Jeg lägger nedenstående indläg ud på min blog uden kommentar, da jeg ikke har nok indsigt hverken om Obama eller i psykologi. Jeg er altid skeptisk til psykologi, da det er en pseudovidenskab, som ofte kan skade. Men man skal jo ikke generalisere....
Kære alle.
Denne artikel har jeg modtaget fra en israelsk ven. Jeg har intet forhåndskendskab på højere niveau til narcissisme, men tanken om, at Obama var uheldig, har jeg haft og udtrykt også før valget. Jeg har diskuteret det med vor amerikanske familie og næsten blevet "lyst i band" af en 80 årig professor. Hans bror på 75 var enig med mig, men desværre døde han inden valget, så hans stemme manglede. Talen i Kairo har overbevist mig om, at den er helt gal.
Hilsen Poul.
Dr. Sam Vaknin er en israelsk psykolog.
Interessant syn på vores nye præsident.
Dr. Vaknin har skrevet udførligt om selvoptagethed.
Dr. Vaknin medgiver: ”Jeg må indrømme, at jeg var imponeret af senator Barack Obama fra den første gang, jeg så ham. Først var jeg begejstret for at se en sort kandidat. Han så ungdommelig ud, talte godt, syntes at være overbevisende - en helstøbt præsidentkandidat. Jeg blev hurtigt klogere, ikke kun på grund af hans overfladiskhed, men også fordi der var et strøg af overlegenhed i hans opførsel, der var foruroligende. Hans positur og hans kropssprog var kraftigere end hans tomme ord. Obamas taler er ulig andre politiske indlæg, vi har hørt i amerikansk historie. Aldrig har en politiker i dette land haft en så ”skin-religiøs” indflydelse på så mange mennesker. Det faktum, at Obama er en total ukendt med nul færdigheder, gør denne uforklarlige forgabelse alarmerende. Obama er ikke en almindelig mand. Han er ikke et geni. I virkeligheden er han helt uvidende om de vigtigste emner.”
Barack Obama er narcissist.
Dr. Sam Vaknin, forfatteren til »Den ondartede Selvkærlighed«, siger: ”Barack Obama ser ud til at være en narcissist.” Vaknin er en verdenskendt autoritet i viden om selvoptagethed. Han forstår selvoptagethed og beskriver en narcissists indre verden som ingen anden. Når han taler om narcissisme, lytter alle. Vaknin siger, at Obamas sprog, arbejdsstillinger og opførsel samt vidneudsagn fra hans nærmeste, tyder på, at senatoren enten er en narcissist, eller han kan have narcissistisk personlighedsforstyrrelse (narcissistic personality disorder, NPD).
Narcissister viser et storslået, men falsk billede af dem selv. Jim Jones, den karismatiske leder af People’s Temple, den mand, der førte over 900 af sine tilhængere til gladeligt at begå masseselvmord og sågar myrde deres egne børn, var også narcissist. David Koresh, Charles Manson, Joseph Koni, Shoko Asahara, Stalin, Saddam, Mao, Kim Jong Ill og Adolph Hitler er eksempler på narcissister i vor tid. Alle disse mænd havde en kolossal indflydelse på deres beundrere. De skabte en personlighedskult omkring sig selv, og med medrivende taler løftede de deres beundrere med op, fyldte deres hjerter med entusiasme og skabte i deres hjerner en ny gejst for livet. De gav dem håb! De lovede dem månen, men desværre, altid bragte de dem til deres undergang… Når du er offer for dyrkelsen af en personlighed, ved du det ikke, før det er for sent.
En afgørende faktor i udviklingen af NPD er misbrug i barndommen.
”Obamas tidlige liv var decideret kaotisk og fyldt med traumatiske og mentale kvæstelser og sammenbrud,” siger Vaknin. ”Blandede race-ægteskaber var endnu mindre almindelige dengang. Hans forældre gennemgik en skilsmisse, da han var spæd (to år). Obama så kun sin far endnu en gang, før han døde i en bilulykke. Hans mor giftede sig igen, og Obama var nødt til at flytte til Indonesien, et fremmed land med en helt fremmed kultur, for at blive opdraget af en stedfar. I en alder af ti blev han viftet af for derefter at leve hos sine (hvide) bedsteforældre på mødrene side. Han så kun sin mor sporadisk i de følgende år, og hun forsvandt ud af hans liv i 1979. Hun døde af kræft i 1995.”
Man må aldrig undervurdere den manipulerende evne hos patologiske narcissister. De udviser en sådan imponerende personlighed, at det overvælder dem omkring dem. Charmeret af narcissistens karisma bliver folk gerne ler i hans hænder. De adlyder gerne hans bud og glæder sig over at være til hans tjeneste. Narcissisten skaber verden omkring sig selv og reducerer andre i sit eget omvendte billede. Han skaber en kult om sin personlighed. Hans beundrere bliver hans co-afhængige. Narcissister har ikke nogen interesse i ting, der ikke hjælpe dem til at nå deres personlige mål. De er fokuserede på én ting alene, og det er magt. Alle andre spørgsmål er meningsløse for dem, og de ønsker ikke at spilde deres dyrebare tid på trivialiteter. Alt, der ikke hjælper dem, er under dem og fortjener ikke deres opmærksomhed.
Hvis et spørgsmål rejst i Senatet ikke hjælper Obama på den ene eller den anden måde, har han ingen interesse i det. Det ”nuværende” valg er et sikkert valg… Ingen kan kritisere ham, hvis noget går galt. Disse spørgsmål er uværdige i deres natur, fordi de ikke er om ham. Valget af Obama som den første sorte præsident fra Harvard Law Review førte til en kontrakt på forhånd om at skrive en bog om raceforbindelser.
University of Chicago Law School sørgede for ham en del længere tid end forventet, og ved afslutningen havde det udviklet sig til, gæt hvad? Hans egen selvbiografi! I stedet for at skrive videnskabeligt med fokus på racerelationer, som han var blevet betalt for, kunne Obama ikke modstå fristelsen til at skrive om sit mest sublime jeg. Han kaldte bogen »Min fars drømme«.
Ikke overraskende. Adolph Hitler skrev også sin egen selvbiografi, mens han stadig var ukendt. Sådan gjorde Stalin også. For en narcissist er intet emne så vigtigt som hans eget selv. Hvorfor skulle han spilde sin dyrebare tid og genialitet på at skrive om ubetydelige ting, når han kunne skrive om en sådan ophøjet person som sig selv? Narcissister er ofte afstumpede og endda hensynsløse. Som norm mangler de samvittighed. Dette fremgår også klart af Obamas manglende interesse for sin egen bror, der lever for kun enkelt dollar om måneden.
En mand, der lever i luksus, der tager en privat jet til ferie på Hawaii, og som har skaffet næsten en halv milliard dollars til sin kampagne (noget, der er uden fortilfælde i historien) har ingen interesse i at hjælpe sin egen bror. Hvorfor? Fordi hans bror ikke kan anvendes for hans opstigning til magten.
En narcissist bekymrer sig for ingen andre end sig selv. Dette valg ligner ingen andre i Amerikas historie. De spørgsmål er ubetydelige i forhold til, hvad der er på spil. Hvad kan være mere farligt end at have en mand - blottet for samvittighed, en seriel løgner, og en der ikke kan skelne fantasi fra virkelighed - som leder af den frie verden? Jeg hader at lyde pessimistisk, men man er et fjols, hvis man ikke er alarmeret. Mange politikere er narcissister. De udgør ikke nogen trussel for andre… De er blot selvforsynende og egoistiske.
Obama viser symptomer på patologisk selvoptagethed, der er forskellig fra den ”run-of-the-mill” selvoptagethed hos en Richard Nixon eller en Bill Clinton for eksempel. For ham er virkelighed og fantasi sammenblandet. Dette er et mentalt sundhedsmæssigt spørgsmål, ikke bare en karakterbrist. Patologiske narcissister er farlige, fordi de ser normale ud og endog intelligente. Det er denne forklædning, der gør dem lumske.
I dag har Demokraterne satset hele deres håb på Obama. Men denne mand kunne sætte en stopper for deres parti. Det store flertal af sorte har også besluttet at stemme for Obama. Kun en tåbe ved ikke, at deres støtte til ham er drevet af racisme. Det er racisme, rent og purt. Ulempen ved dette er, at hvis Obama viser sig at være katastrofen, forudser jeg, han vil være årsag til udbredt vrede blandt de hvide.
De er usandsynligt, at de sorte opgiver deres støtte til deres mand. Kultisk mentalitet er skadelig og vedholdende. De vil stikke deres hoveder dybere i busken og beskylde Obamas modstandere for racisme. Dette vil medføre en modreaktion blandt de hvide.
Den hvide overlegenhed vil drage fordel af denne utilfredshed, og de vil få bred opbakning. Jeg forudser, at om mindre end fire år vil racemæssige spændinger stige til et niveau, der aldrig er set siden de turbulente 1960ere.
Obama vil sætte uret årtier tilbage… Amerika er bastionen for frihed. Freden i verden afhænger af, hvor stærk Amerika er, og dets svaghed oversættes til triumf for terrorisme og sejr til useriøse nationer.
Det er ikke så mærkeligt, at Ahmadinejad, Hugo Chávez, Castro, Hizbollah, Hamas, advokaterne for Guantanamo terroristerne og næsten alle inkarnerede fjender af Amerika er så begejstrede ved udsigten til at få deres mand ind i Det Hvide Hus. USA er på randen af ødelæggelsen. Der er intet større vanvid end at vælge en patologisk narcissist til præsident.
