Thomas Bolding Hansen fortæller om den svenske kriminalitet på sin blog, http://www.logistsnit.blogspot.com/ Alle kan se, at kriminaliteten er steget, hvilket bekræftes af undersøgelser over skadestuernes rapporter, men kriminologer og myndigheder forsøger at dysse det ned: der foregår ikke flere forbrydelser nu end før, men man er blevet mere ivrig for at anmelde, hedder det, men....”Det råder en allmänt utbredd missuppfattning att våldet i samhället har ökat kraftigt under senare år. Det finns emellertid inget stöd i forskningen som visar att det skett en faktisk ökning av våldet under de senaste decennierna.” hævder poliskommisarie Tommy Hoff
Vi har samme problem med de danske kriminologer. Den 11. oktober 2008 skrev jeg her på bloggen om kriminolog Flemming Balvig. Nu kommer jeg til Hans Henrik Brydensholts kriminalforsorg.
Hans Henrik Brydensholt, f. 1932, blev efter sin cand.jur.examen 1956 ansat som sekretær i Justitsministeriet og avancerede til kontorchef. Sideløbende hermed blev han landsretssagfører og har desuden virket som dommerfuldmægtig, dommer i politisager og medhjælper for statsadvokaterne i København.
I 1971 blev Brydensholt direktør for fængselsvæsenet og i 1973 for Kriminalforsorgen. Han fik en række nøgleposter: i Kontaktudvalget vedrørende Alkohol- og Narkotikaproblemer, Straffelovsrådet, Akademiet for Fremtidsforskning og i bestyrelsen for Dansk Krimnalistforening og Kriminologisk Selskab.
Brydensholts syn på kriminalitet og kriminalforsorg var alment kendt i 70´erne: det er meget vigtigt – sagde han – at befolkningen ikke får den opfattelse, at kriminaiteten er steget (selvom den er det!), og at det er farligt at gå ud om aftenen (selvom det måtte være det!). Befolkningen må i stedet for lære at forstå kriminalforsorgens linje: kriminalitet bekæmpes bedst ved ikke at straffe. Efter Brydensholtd udsagn må den bedste vej frem derfor være slet ikke at opdage forbrydelserne! (sic!). Man kan nemlig ikke gøre noget ved de to vigtigste faktorer ved kriminalitet: den kriminelle alder og det tilvante sociale miljø. Erfaringsmæssigt ved man, at de fleste kriminelle holder op med forbrydelser, når de bliver 25-30 år gamle og får familieinteresser. Det er tanken bag orlovsordningen fra fængslerne: man vil hjælpe dem til at stifte familie og således få dem ud af kriminaliteten – med alderen! Forsorgen optrådte altså som en slags Kirsten Gifterkniv, der forsøgte at puffe de kriminelle ind i favnen på piger, der kunne tage dem i kraven. Det var altså derfor, at fanger kom på udgangstur i Tivoli eller andre steder
Brydensholt støttede sine teorier på psykologen Bent Rieneck. Han hørte til de mest markante psykologer og var gennem en årrække leder af Mentalhygiejnens Rådgivning i Tårnby på Amager.
Kriminalforsorgens bløde linje gav anledning til stadig flere angreb på Brydensholt, men ifølge ham selv var alt som det skulle være, og han havde fået megen ros. Men af hvem – sagde han ikke.
Som medlem af det såkaldte Kontaktudvalg vedrørende Alkohol- og Narkotikaproblemer og det herunder hørende Behandlingsudvalg bærer Brydensholt en væsentlig del af skylden for den totalt mislykkede narkomanbehandling. Denne skyld understreges ved hans direkte samarbejde med nøglepersoner i den samfundsundergravende Landsforening for Mentalhygiejne, ligesom han også forhindrede at andre synspunkter kom frem. Der blev ikke gjort noget effektivt for at bekæmpe narkomanien og narkospredningen inden for fængslerne.
Narkotika gør det næsten helt umuligt for kriminelle at komme ud af deres kriminalitet. Det var vel kriminalforsorgens opgave at få de kriminelle på ret køl igen, for pigerne skulle vel ikke gøre hele arbejdet?
Ifølge en artikel i Politiken 5.1.80 af Gretelise Holm måtte Brydensholt forlade sin stilling december 1979, da de tre organisationer under fængselsvæsenet havde skrevet til departementschef Niels Madsen i justitsministeriet den 11.12 79, at de ikke kunne samarbejde med ham: han var enerådig og diktatorisk, og de havde ingen tillid til ham. Han skrev bøger om teori i stedet for at løse konkrete problemer og var mere optaget af fængslet i Peking end i Køge Arrest. De var oprørte over, at han havde skrevet, at personalet skal udvise fantasi og kreativitet!
Derpå blev Brydensholt straks konstitueret som dommer ved østre Landsret fra 1.2.80.
Han var skuffet over, at hans glimrende arbejde således blev afbrudt.
I BT nævntes han i 1986 sammen med Ole Espersen o.a. som de skyldige i de herskende retstilstande, mens MF Kirsten Jacobsen i BT 1991 kaldte ham ”Forbrydernes Beskytter” og fortsatte: ”Landsdommer Hans Henrik Brydensholt burde søge sig et job som leder af et fritidshjem med sin pladderhumanistiske omsorg for forbryderne”.
(Brydensholts hustru, Inger Lise Brydensholt, gik ind for marxisten Sven Wernströms politiserende børnebøger og blandede sig i den heftige debat om Bent Hallers snuskede børnebog ”Katamaranen”. Måske var hun bare ”brugbar naiv” og vidste ikke, at bogen var et led i forlaget Borgens samfundsnebrydende børnebøger i 70´erne. )
Kilde: http://.logisksnit.blogspot.com
Tidsskriftet AKTION 2/1979
Familievärnets Trelefonaviser mellem 1976 og 1981
