I forgårs var der møde i Modersmålskredsen i Gentofte, hvor Kirsten Rask holdt foredrag:
"De fleste sprogforskere siger, at det ikke er muligt at styre sproget. Jeg vil hævde, at det sker hele tiden, bare ikke af dem vi måske tror - og i mange tilfælde ikke af dem vi ønsker"
Det er så sandt, som det er sagt.
Der foretages bevidste politiske manipulationer med ordbegreb. Således blev ordet ”Vold” i 70´erne udlagt på en ganske speciel måde af 68´erne for at fokusere på, hvor slemt børn havde det. Hvis barnet ikke kunne lide farven i børneværelset, så var det ”vold mod barnet” og et børneteater (Fiolteatret?) gjorde meget ud af at forklare, at hvis en ejendom anlagde p-pladser til bilerne, så var det "vold mod børn", som tidligere havde kunnet lege på denne plads. Der var mange lignende angreb på forældre og andre voksne åbenbart med det formål at bryde en brêche mellem generationerne.
På lignende måde er ordet "humanisme", der oprindelig betyder "dannelse", blevet politisk ændret til at betyde en slags bedrevidende godhed.
En humanist var orindelig et menneske, der dyrkede humaniora - studier af menneskets verden, mens nutidens "humanister", der næsten alle har baggrund i 68-bevægelsen er opfyldt af en moralsk/politisk "religion", hvorefter anderledes tænkende anses for tåbelige og ondskabsfulde.
Flere læsere vil sikkert kunne huske den injurieretssag, som Pia Kjærsgaard førte mod Karen Sunds, da hun af denne var blevet beskyldt for ”racistiske udtalelser”. Pia vandt ved både byret og landsret, men da sagen kom for højesteret, spurgte dommerne sprognævnet til råds om det formastelige ord, ”racist”, og fik det svar, at ordet nu ikke bare bruges om dem, der mener at deres egen race er bedre end alle andres, men at ordet i senere tid bruges i en meget bredere betydning, som faktisk har gjort det til et almindeligt udvandet skældsord. Dette tog højesteret sig ad notam og Karen Sunds klarede frisag.
