I Sverige har kommunerne fået lov at give pasningsbidrag for småbørnene, så forældrene kan virke på arbejdsmarkedet. Det er ikke store beløb, det drejer sig om, og det er kun nogle kommuner, som er gået med på den ordning.
Her er en økonomisk udredning om børnepasningen i Sverige, hvoraf man ser, at det fremfor alt er af ideologiske grunde (og ikke af økonomiske grunde) at samfundet ønsker forældrene ud på arbejdsmarkedet i stedet for at passe deres børn. Denne socialistiske ordning har det negativ ved sig, at småbørnene ikke får den kærlighed og opdragelse, som er ønskelig.
Daginstitutioner før børnehaveklassen betaler sig ikke, skriver den svenske avis "Världen idag" den 29. april 2009. Næsten ingen småbørnsforældre er en gevinst for samfundet. Det viser nye udregninger fra den svenske rigsdag. - Det betyder, at man faktisk kunne fordoble ”pasningsbidraget” uden at det blev dyrere for samfundet.Et forældrepar med to heldagsbørn i daginstitution skal have en årsintægt på 710.600 sv. kr. hver for at deres arbejde skal give overskud til samfundet. Og en enlig forældre skal tjene 1,4 million, inden familiens skatteindbetalinger dækker samfundets omkostninger for familien. - Der skal altså en ministerløn til, siger et rigsdagsmedlem forbløffet. Oplysningerne fra Rigsdagens undersøgelse (RUT) gennemhuller altså idéen om, at heltidsarbejdende forældre lønner sig bedre for samfundet end de hjemmegående forældre!Undersøgelsen viser, at kommunernes omkostning for et heltidsbarn på daginstitution er steget til 12.000 sv. kr. per barn per måned.Det er kun meget få familier, der har så høje indkomster, at de tilbagebetaler subventionerne. At vi behøver arbejde mere i Sverige er ikke ensbetydende med, at det lige akkurat skal gøres, når børnene er små. Her ville nok mange forældre vælge at blive hjemme, indtil barnet er to-tre år, hvis vilkårerne forbedredes for ”pasningsbidragene”.
