I anledning af gårsdagens omtale af "Atlas of Creation" har jeg modtaget nedenstående artikel:"Jorden er flad..."
Af P.H. Bering
Jorden er flad, og Gud skabte verden og alt levende. Darwins udviklingslære om arternes oprindelse er falsk. Det skal man tro på for at være rigtig muslim.
Af P.H. Bering
Jorden er flad, og Gud skabte verden og alt levende. Darwins udviklingslære om arternes oprindelse er falsk. Det skal man tro på for at være rigtig muslim.
Det fremgår af et afslørende interview med en fremtrædende pakistansk muslim "Når Islam får magt", som blev bragt for år tilbage på SIAD hjemmesiden fem-i-tolv. Den interview'ede er Maulana Nawabzadaa Nabiullah Khan, en fortrolig rådgiver for ’The Amir’ for det ledende pakistansk-islamistiske parti, Jamaat-e-Islami, Maulana Qazi Ahmed.
I vore øren lyder det latterligt, og samme Maulana Nawabzadaa Nabiullah Khan har som uddannet civilingeniør åbenbart også selv svært ved at tro på dette vås.
Ikke desto mindre er det den rette tro, for, som han siger: "Uanset hvad mennesket har behov for at vide, så findes det i Koran og Hadith. At vide mere vil skabe problemer såsom atombomben og fjernsynet".
Han har selvfølgelig ret i at viden skaber problemer. De undgås (måske), hvis vi glemmer alt hvad mennesket har lært og opdaget siden det spiste af kundskabens træ. Men det er unægtelig et meget stort måske!
I vore øren lyder det latterligt, og samme Maulana Nawabzadaa Nabiullah Khan har som uddannet civilingeniør åbenbart også selv svært ved at tro på dette vås.
Ikke desto mindre er det den rette tro, for, som han siger: "Uanset hvad mennesket har behov for at vide, så findes det i Koran og Hadith. At vide mere vil skabe problemer såsom atombomben og fjernsynet".
Han har selvfølgelig ret i at viden skaber problemer. De undgås (måske), hvis vi glemmer alt hvad mennesket har lært og opdaget siden det spiste af kundskabens træ. Men det er unægtelig et meget stort måske!
For at få os til at tro på skabelsesberetningen fremfor udviklingslæren har et tyrkisk forlag udsendt en meget flot illustreret bogserie, "Atlas of Creation". Den kan så absolut anbefales, men kun for sit meget flotte billedmateriale. Selve argumentationen imod udviklingslæren holder ikke en nanometer. Indledningsvis viser man en simpel lup på stativ som dokumentation for mikroskopiens primitive stade på Darwins tid. Det er fup. Sådanne luppe bruges den dag i dag. Det kommer simpelthen an på hvor stor forstørrelse, man har brug for. Også Darwin har haft adgang til ganske gode mikroskoper, men det er faktisk ikke de meget store forstørrelser, man har brug for i det arbejde, han foretog.
Forfatteren er Harun Yahya. Han har tidligere lagt navn til bøgerne "The Evolution Deceit" og "Perished Nations". Den sidstnævnte beretter om nationer, som er gået under, fordi de ikke adlød Allah. Han starter med Noah og Syndfloden og fortsætter med Sodoma's og Gomorra's undergang. Søg på nettet under "Perished Nations". Også her er billederne meget flotte.
"Atlas of Creation" viser en masse spændende billeder af forsteninger (fossiler) fra forskellige geologiske tidsaldre. Sammen med dem vises fotos af nulevende dyr, der unægtelig ligner fossilerne til forveksling. Heraf udledes så at der ikke er sket nogen udvikling; fossil og nulevende dyr ser jo ens ud!
Desuden påstår hr. Yahya at der ikke findes overgangsformer, hvilket man jo skulle tro der jo burde, såfremt evolutions (udviklings)teorien skulle passe. Der burde være mange overgangsformer, for eksempel mellem krybdyr og fugle, påstår han.
Dertil er der at svare at sådanne former faktisk findes, og bare èt eksempel slår benene væk under kreationisternes argumentation. (Lige så sikkert som synet af bare èn sort svane er nok til at modbevise påstanden om at alle svaner er hvide, er påvisningen af bare èn udviklingsrække nok til at vise at Gud ikke kan have skabt dyrene én gang for alle).
De måske mest berømte er nok udviklingen af hesten og hvalerne, men også menneskets udvikling er efterhånden meget vel dokumenteret. De berømte manglende led - "the missing links" - kan man dog aldrig finde alle sammen. For hver mellemform, man finder som fossil, bliver der jo to andre, man nu mangler. På det punkt løber kreationisterne (modstanderne af udviklingslæren) aldrig tør for ammunition.
Desuden har det vist sig at udvikling af en ny art næppe er særlig langsom og gradvis, som man hidtil har troet. Normalt når arterne en udviklingsmæssigt stabilt niveau, hvorfra der ikke er konkurrence-fordele i at ændre sig yderligere. Så har vi en stabil art, som i heldige tilfælde kan eksistere uændret, endog gennem flere geologiske tidsaldre. Det kaldes ESS, Evolutionary Stable Strategies). Men udvikling og dermed forandring foregår, i hvert fald i nogle iagttagne tilfælde, i spring, over ret så få generationer, når en dyreart på èn eller anden måde bliver genetisk isoleret og udsat for udviklingspres. I så tilfælde finder man naturligvis næppe nogen forsteninger, der viser mellemformer.
"Atlas of Creation" viser en masse spændende billeder af forsteninger (fossiler) fra forskellige geologiske tidsaldre. Sammen med dem vises fotos af nulevende dyr, der unægtelig ligner fossilerne til forveksling. Heraf udledes så at der ikke er sket nogen udvikling; fossil og nulevende dyr ser jo ens ud!
Desuden påstår hr. Yahya at der ikke findes overgangsformer, hvilket man jo skulle tro der jo burde, såfremt evolutions (udviklings)teorien skulle passe. Der burde være mange overgangsformer, for eksempel mellem krybdyr og fugle, påstår han.
Dertil er der at svare at sådanne former faktisk findes, og bare èt eksempel slår benene væk under kreationisternes argumentation. (Lige så sikkert som synet af bare èn sort svane er nok til at modbevise påstanden om at alle svaner er hvide, er påvisningen af bare èn udviklingsrække nok til at vise at Gud ikke kan have skabt dyrene én gang for alle).
De måske mest berømte er nok udviklingen af hesten og hvalerne, men også menneskets udvikling er efterhånden meget vel dokumenteret. De berømte manglende led - "the missing links" - kan man dog aldrig finde alle sammen. For hver mellemform, man finder som fossil, bliver der jo to andre, man nu mangler. På det punkt løber kreationisterne (modstanderne af udviklingslæren) aldrig tør for ammunition.
Desuden har det vist sig at udvikling af en ny art næppe er særlig langsom og gradvis, som man hidtil har troet. Normalt når arterne en udviklingsmæssigt stabilt niveau, hvorfra der ikke er konkurrence-fordele i at ændre sig yderligere. Så har vi en stabil art, som i heldige tilfælde kan eksistere uændret, endog gennem flere geologiske tidsaldre. Det kaldes ESS, Evolutionary Stable Strategies). Men udvikling og dermed forandring foregår, i hvert fald i nogle iagttagne tilfælde, i spring, over ret så få generationer, når en dyreart på èn eller anden måde bliver genetisk isoleret og udsat for udviklingspres. I så tilfælde finder man naturligvis næppe nogen forsteninger, der viser mellemformer.
I andre tilfælde har man nu masser af forsteninger fra Kina, der viser at fuglenes fjer kan have været ganske almindelige hos rovdinosaurer. Oprindelig har de formentlig været varmeisolerende dun, udviklet fra skæl. Først senere er de lange fjer udviklet til flyveredskaber, måske fra oprindelig at have været pyntegenstande i konkurrencen om hunnerne, som vi kender det fra fuglene.
Kreationismen, som hr. Yahya argumenterer for, bruger ofte "urmagerargumentet". Det går på at hvis vi finder et gammeldags lommeur, tabt ude i naturen, og vi åbner det og ser den fine mekanik, vil vi vel ikke tro på at uret er skabt ved at så og så mange jern-, kunststof-, kobber-, tin- og sølvatomer havde fundet sammen, sådan rent tilfældigt, på den præcist forarbejdede måde. Vi ville regne med at der fandtes en urmager.
Kreationismen, som hr. Yahya argumenterer for, bruger ofte "urmagerargumentet". Det går på at hvis vi finder et gammeldags lommeur, tabt ude i naturen, og vi åbner det og ser den fine mekanik, vil vi vel ikke tro på at uret er skabt ved at så og så mange jern-, kunststof-, kobber-, tin- og sølvatomer havde fundet sammen, sådan rent tilfældigt, på den præcist forarbejdede måde. Vi ville regne med at der fandtes en urmager.
På samme måde, når vi studerer naturen og ser hvor forunderligt og snedigt den er indrettet. En blæksprutteart har endda "opfundet" en lygte. Man kunne vel kalde det et "omvendt øje", som samler lyset fra selvlysende bakterier i bunden af "øjet" og sender det ud gennem linsen som en lyskegle. Her er det mest nærliggende at sige: "Det her må en en intelligent skaber have skabt" - med andre ord at acceptere påstanden om "intelligent design".
Men "urmagerargumentet" er en falsk analogi. Det er naturligvis umuligt at forestille sig at stoffet "af sig selv" ville finde sammen og danne et lommeur. Men det er IKKE umuligt at stoffet "af sig selv" finder sammen i større aggregater, som er forholdsvis stabile. Nyere forskning (i nanoteknologi) har faktisk vist at stoffet på det atomare plan besidder selv-organiserende egenskaber. Det er derfor ikke umuligt at forestille sig at der - over tid - spontant vil opstå komplicerede strukturer, hvoraf de mest stabile vil "overleve" og i sidste ende vil blive så komplicerede at de fremtræder som "levende"...... Ihukommende at vi endnu ikke har været i stand til at definere begrebet liv fyldestgørende.
Men "urmagerargumentet" er en falsk analogi. Det er naturligvis umuligt at forestille sig at stoffet "af sig selv" ville finde sammen og danne et lommeur. Men det er IKKE umuligt at stoffet "af sig selv" finder sammen i større aggregater, som er forholdsvis stabile. Nyere forskning (i nanoteknologi) har faktisk vist at stoffet på det atomare plan besidder selv-organiserende egenskaber. Det er derfor ikke umuligt at forestille sig at der - over tid - spontant vil opstå komplicerede strukturer, hvoraf de mest stabile vil "overleve" og i sidste ende vil blive så komplicerede at de fremtræder som "levende"...... Ihukommende at vi endnu ikke har været i stand til at definere begrebet liv fyldestgørende.
Og nissen flytter med, hvis man vil postulere en skaber. For det rejser spørgsmålet: "Jamen, hvem har så skabt skaberen?" og "Hvem har skabt skaberens skaber?" osv. osv.. Vi føres ud i en såkaldt uendelig regres. Vi bliver nødt til at påstå enten er verden uendelig i tid, eller også har Skaberen skabt sig selv.
Så er vi tilbage hvor vi startede: Er verden uendelig i tid, kan alt lade sig gøre,
Så er vi tilbage hvor vi startede: Er verden uendelig i tid, kan alt lade sig gøre,
endog det selvskabte lommeur. Ellers må vi antage skaberen eller naturen har skabt sig selv, m.a.o. at der i selve stoffet, som det blev dannet nogle få hundredtusinder år efter "Big Bang", ligger egenskaber, som gør at der dannes liv. Ikke lige straks, men efter endnu nogle årmilliarder. I begge tilfælde er begrebet "Skaberen" overflødigt. Det er snittet væk af Occam's berømte logiske barberkniv. (Som foreskriver at man ikke indfører flere forudsætninger i en hypotese, end der er strengt nødvendigt til at forklare de gjorte iagttagelser).
NB: Dette udelukker ikke nødvendigvis Gud eller guder eller ånder og andre såkaldt "okkulte" fænomener. De kan jo udmærket være ledsagefænomener til bevidstheden. Det forhindrer heller ikke at man identificerer Skaberen med Verden/naturen. Det sidste muliggør endda at vi kan se os selv som en del af helheden. At "Atomfysikeren er atomernes måde at erkende sig selv på". Jeg husker desværre ikke hvor jeg har dette smukke citat fra, men det har en kraftig hinduistisk klang. Som det hedder i hinduernes pragtfulde Bhagavad Gita, hvor Gud som Krishna siger: "Alt er i Mig, ikke Jeg i alt".
Også muslimerne siger at deres Allah er almægtig og uforståelig for mennesker. Men jeg synes personligt at man kommer til større forståelse og mere tilfredsstillende erkendelse ved at acceptere at vi nu en gang har spist af kundskabens træ på godt og ondt, fremfor at forsøge at fordumme os selv og tro at jorden er flad.
Nogle mennesker har det måske godt med at forblive uvidende, som denne højtuddannede pakistanske islamist siger. Sikkert er det at viden skaber problemer. Men "man is born to trouble, as sparks fly upwards", som skrevet står. Problemer er livsvilkår og livsindhold.
Problemet for os overfor islamisten er at vi ikke mener at han har ret og - ikke mindst - at han vil støde sin opfattelse ned i halsen på os med vold og terror, hvis vi ikke godvilligt lader os omvende.
Nogle mennesker har det måske godt med at forblive uvidende, som denne højtuddannede pakistanske islamist siger. Sikkert er det at viden skaber problemer. Men "man is born to trouble, as sparks fly upwards", som skrevet står. Problemer er livsvilkår og livsindhold.
Problemet for os overfor islamisten er at vi ikke mener at han har ret og - ikke mindst - at han vil støde sin opfattelse ned i halsen på os med vold og terror, hvis vi ikke godvilligt lader os omvende.
P.H. Bering
