Denne gamle artikel om EU fortjener at læses engang til inden EU-valget:Desværre virker resolutionerne ikke, for vore værdinormer deles slet ikke af den barbariske verden, som omgiver os, og den er helt ligeglad med paradeparlamentet. Hvis den verden skal laves om, kræves der oplysning, økonomiske sanktioner, regulær militær indgriben, revolutioner, og store reformprogrammer. Det, der virker i Europa, virker ikke i lande, hvor religionen hersker.
Og her kommer vi så til det paradoksale i hele historien: I Irak og Afghanistan har et fåtal af modige nationer prøvet at gøre det, som er nødvendigt for at give mennesker frihed. Især USA prøver at forhindre terror og vold ved at sende militære styrker og fange terrorister, men det er flertallet i parlamentet naturligvis imod. Parlamentets flertal kan ikke lide USA. Vi er nemlig de gode og tolerante. Vi mener, at alle kulturer er lige gode, og de, som mener noget andet, er racister og får Beate Winkler på nakken.
Hele denne gratisradikalisme hviler på den tankegang, at det er de rige landes skyld, at de fattige lande er fattige.
Læs den hele for den er veloplagt og
Og her kommer vi så til det paradoksale i hele historien: I Irak og Afghanistan har et fåtal af modige nationer prøvet at gøre det, som er nødvendigt for at give mennesker frihed. Især USA prøver at forhindre terror og vold ved at sende militære styrker og fange terrorister, men det er flertallet i parlamentet naturligvis imod. Parlamentets flertal kan ikke lide USA. Vi er nemlig de gode og tolerante. Vi mener, at alle kulturer er lige gode, og de, som mener noget andet, er racister og får Beate Winkler på nakken.
Hele denne gratisradikalisme hviler på den tankegang, at det er de rige landes skyld, at de fattige lande er fattige.
Læs den hele for den er veloplagt og
hunoristisk.
xxxxxxxxxxxx
Parade-parlamentet
Af MOGENS CAMRE, medlem af Europa-Parlamentet (DF)
Offentliggjort 19.06.07 kl. 03:00
EUROPA-Parlamentet er en forsamling af velmenende mennesker. Der er ikke det gode, vi ikke vil gøre. Det seneste eksempel talte Gitte Seeberg og Margrete Auken varmt om i radioen 12/6, nemlig en indsats mod det, der er betegnet som verdens største menneskerettighedskrænkelse: 175 millioner indiske kasteløses rædselsvækkende tilværelse.
De kasteløse myrdes, voldtages og undertrykkes i en grad, som er nærmest ufattelig i den civiliserede verden. Ingen ordentlige mennesker kan sidde stille og se på det, så nu vedtager Europa-Parlamentet sandelig en resolution imod skandalen. Selvfølgelig stemmer vi alle sammen for den.
Sådan gør Europa-Parlamentet så meget godt. Vi fordømmer kampene i Irak og Libanon, vi tager skarpt afstand fra borgerkrigen mellem Hamas og Fatah - og naturligvis fra Israels forsøg på at holde landets fjender fra at skubbe israelerne ud i Middelhavet.
Vi fordømmer overgrebene på Sahrawi-befolkningen i Vestsahara. Vi udtaler os klart og skarpt mod Kinas overgreb på tibetanerne - og på en hel del kinesere. Vi skriver resolutioner imod Iran og Nordkorea, og vi fordømmer overgreb på menneskerettighederne i nogle afrikanske og muslimske lande.
Andre værdier
Desværre virker resolutionerne ikke, for vore værdinormer deles slet ikke af den barbariske verden, som omgiver os, og den er helt ligeglad med paradeparlamentet. Hvis den verden skal laves om, kræves der oplysning, økonomiske sanktioner, regulær militær indgriben, revolutioner, og store reformprogrammer. Det, der virker i Europa, virker ikke i lande, hvor religionen hersker.
Og her kommer vi så til det paradoksale i hele historien: I Irak og Afghanistan har et fåtal af modige nationer prøvet at gøre det, som er nødvendigt for at give mennesker frihed. Især USA prøver at forhindre terror og vold ved at sende militære styrker og fange terrorister, men det er flertallet i parlamentet naturligvis imod. Parlamentets flertal kan ikke lide USA. Vi er nemlig de gode og tolerante. Vi mener, at alle kulturer er lige gode, og de, som mener noget andet, er racister og får Beate Winkler på nakken.
Hele denne gratisradikalisme hviler på den tankegang, at det er de rige landes skyld, at de fattige lande er fattige.
Gud har bestemt
Sandheden er, at det ikke er sociale hensyn, som fører inderne ud i den vanvittige kasteinddeling, men troen på, at det er Gud, der har ladet mennesker føde ind i lavere kaster som straf for ugerninger i et tidligere liv. Uretfærdigheden er således retfærdiggjort i en primitiv, religiøs opfattelse af, at verden skulle være reguleret af guddommelige kræfter.
Og det er samme overbevisning, som får muslimerne til at fastholde kvinder i tøjfængsel, nægter oplyst litteratur i deres skoler og afviser menneskerettighederne. Men det tør vi sandelig ikke sige højt, for så brænder de vore flag og ødelægger vore ambassader.
Europa-Parlamentets flertal vil ikke erkende de grundlæggende årsager til undertrykkelse, vold og fattigdom, så derfor nøjes vi med at stemme om en stak ligegyldige resolutioner. Det er faktisk ret sølle.
Parade-parlamentet
Af MOGENS CAMRE, medlem af Europa-Parlamentet (DF)
Offentliggjort 19.06.07 kl. 03:00
EUROPA-Parlamentet er en forsamling af velmenende mennesker. Der er ikke det gode, vi ikke vil gøre. Det seneste eksempel talte Gitte Seeberg og Margrete Auken varmt om i radioen 12/6, nemlig en indsats mod det, der er betegnet som verdens største menneskerettighedskrænkelse: 175 millioner indiske kasteløses rædselsvækkende tilværelse.
De kasteløse myrdes, voldtages og undertrykkes i en grad, som er nærmest ufattelig i den civiliserede verden. Ingen ordentlige mennesker kan sidde stille og se på det, så nu vedtager Europa-Parlamentet sandelig en resolution imod skandalen. Selvfølgelig stemmer vi alle sammen for den.
Sådan gør Europa-Parlamentet så meget godt. Vi fordømmer kampene i Irak og Libanon, vi tager skarpt afstand fra borgerkrigen mellem Hamas og Fatah - og naturligvis fra Israels forsøg på at holde landets fjender fra at skubbe israelerne ud i Middelhavet.
Vi fordømmer overgrebene på Sahrawi-befolkningen i Vestsahara. Vi udtaler os klart og skarpt mod Kinas overgreb på tibetanerne - og på en hel del kinesere. Vi skriver resolutioner imod Iran og Nordkorea, og vi fordømmer overgreb på menneskerettighederne i nogle afrikanske og muslimske lande.
Andre værdier
Desværre virker resolutionerne ikke, for vore værdinormer deles slet ikke af den barbariske verden, som omgiver os, og den er helt ligeglad med paradeparlamentet. Hvis den verden skal laves om, kræves der oplysning, økonomiske sanktioner, regulær militær indgriben, revolutioner, og store reformprogrammer. Det, der virker i Europa, virker ikke i lande, hvor religionen hersker.
Og her kommer vi så til det paradoksale i hele historien: I Irak og Afghanistan har et fåtal af modige nationer prøvet at gøre det, som er nødvendigt for at give mennesker frihed. Især USA prøver at forhindre terror og vold ved at sende militære styrker og fange terrorister, men det er flertallet i parlamentet naturligvis imod. Parlamentets flertal kan ikke lide USA. Vi er nemlig de gode og tolerante. Vi mener, at alle kulturer er lige gode, og de, som mener noget andet, er racister og får Beate Winkler på nakken.
Hele denne gratisradikalisme hviler på den tankegang, at det er de rige landes skyld, at de fattige lande er fattige.
Gud har bestemt
Sandheden er, at det ikke er sociale hensyn, som fører inderne ud i den vanvittige kasteinddeling, men troen på, at det er Gud, der har ladet mennesker føde ind i lavere kaster som straf for ugerninger i et tidligere liv. Uretfærdigheden er således retfærdiggjort i en primitiv, religiøs opfattelse af, at verden skulle være reguleret af guddommelige kræfter.
Og det er samme overbevisning, som får muslimerne til at fastholde kvinder i tøjfængsel, nægter oplyst litteratur i deres skoler og afviser menneskerettighederne. Men det tør vi sandelig ikke sige højt, for så brænder de vore flag og ødelægger vore ambassader.
Europa-Parlamentets flertal vil ikke erkende de grundlæggende årsager til undertrykkelse, vold og fattigdom, så derfor nøjes vi med at stemme om en stak ligegyldige resolutioner. Det er faktisk ret sølle.
