I psykologisk krigsførelse indgår den meget vigtige proces at forvandle og/eller manipulere ordbegreber, så de får nye nuancer eller en helt ny betydning
Der er et engelsk ord, som har en enorm effekt, hvis man udtaler det i nogen politisk diskussion herhjemme. Det kan give politikere og pressefolk panikagtige glimten i øjnene og en hurtig skiften emne, og det kan for altid gøre venner til uvenner, så grundigt, at endog julekortet med det stereotype god jul og godt nytår falder bort.
Nogle kundgør en gang for alle – i reglen uden dybere granskning i emnet – at det ord tror de ikke på og bandlyser dermed både ordet og dets begreb og enhver diskussion om det.
Ordet er ”conspiracy” – sammensværgelse. Angsten for ordets indhold tyder på, at alle, der ihærdigt afviser det, alligevel har en eller anden idé om, at det rummer noget, som kunne være sandt, men også ubehageligt og måske endog farligt for personen selv, for ellers behøvede de jo ikke at afvise det så katagorisk.
Den conspiracy, der antydes, er den, som Gary Allen – vist var den første, der fik øje på og skrev om. En ”conspiracy” om, at verdens storfinans har magt ikke bare over enorme foretagender af alle slags, men dermed også magt både over eget land, og over mange andre lande, en verdensdel eller hvorfor ikke tage munden fuld og sige over verdenen som helhed. Da penge og magt så godt som aldrig får nok, så synes magten at drømme om at underkaste klodens befolkninger ”en ny verdensorden”, hvor undersåtterne arbejder og slider for magthaverne, så storfinansen dermed yderligere øger sin kapital og sin magt og gør alle andre afhængige af den. Ligegyldigt om det er marxistiske revolutioner eller højredrejede diktaturer, så skal der penge til, og altid er der nogen, som spinder guld på dette og på krig og meget andet, ja, endog på hungersnød, naturkatastrofer etc.
Ordet ”conspiracy” har fjantet klang af frimureri eller drengeleg i hemmelige huler, hvor man blander blod og sværger evig troskab.
Hvis man afløste ordet ”sammensværgelse” med det, det ret og slet handler om, nemlig ”aftaler under bordet”, ”studehandler”, ”overenskomster” og ”traktater”, som forties eller manipuleres af politikere og massemedier, så ville man være ude over problemet med ordet ”conspiracy”. Så ville alle nikke genkendende og vide og forstå, hvad det drejer sig om.
