Det var en rigtig god oplevelse, at TV-nyhederne i onsdags lod os få nogle glimt af bisættelsen af en af Københavns hjemløse existenser, der havde forladt denne verden i en relativ tidlig alder.

Selvom seerne ikke kendte den afdøde og gutterne, følte de alligevel, at en hyggelig jovial samhørighed sneg sig ind på dem, beslægtet med Storm Petersen godmodige ”Alkabiades” og ”Sofokles”...

Ingen forargedes vel over, at hunde havde fået lov at være med i kirken. Man kom til at tænke på den dejlige svenske vise ”Hej speleman, får man ta hunden med sig in i himlen? Han är snäll och han har vart en riktig vän...”