De danske TV-nyheder fortalte i sidste uge - med en anelse af spydighed - om svenskernes ubådsjagt i Stockholms skærgård i 1982. Spydigheden var måske ikke så overraskede i betragtning af DR´s venstresnoethed.
Men svenskerne var nu skeptiske allerede dengang. Mand og mand imellem var der mange gisninger om, hvad det var for en mystisk lyd, søværnet havde hørt fra havdybet og optaget på bånd, - om det virkelig var en ubåd eller en slags undervandsscooter eller lignende. Da man af erfaring vidste, at den officielle ”forklaring til folket” ikke altid var rigtig, gik rygterne. Man ymtede om, at det i virkeligheden var marinen, der ville have udvidet budgettet for søforsvaret. Så hed det sig - af hensynsfuldhed over for russerne? - at det var mink, der var på spil!!! og nu – 26 år senere – kommer man med en ny version: lyden kom fra en gammel kutter, der virkede som taxiskib.
Året før – altså 1981 – var en russisk ubåd, U 137, til svenskernes forbløffelse gået på grund på Torrumskær inde i skærgården ved flådebasen i Karlskrona.
Dengang var svenskerne endnu i stand til nogenlunde at forsvare sit land, men sidenhen er rigsdagen jo blevet enig med sig selv om, at der ikke længere er nogen fare, og udgifterne til forsvar er åbenbart omdirigeret til gay-, genus- og ligestillingssatsninger.
Men svenskerne var nu skeptiske allerede dengang. Mand og mand imellem var der mange gisninger om, hvad det var for en mystisk lyd, søværnet havde hørt fra havdybet og optaget på bånd, - om det virkelig var en ubåd eller en slags undervandsscooter eller lignende. Da man af erfaring vidste, at den officielle ”forklaring til folket” ikke altid var rigtig, gik rygterne. Man ymtede om, at det i virkeligheden var marinen, der ville have udvidet budgettet for søforsvaret. Så hed det sig - af hensynsfuldhed over for russerne? - at det var mink, der var på spil!!! og nu – 26 år senere – kommer man med en ny version: lyden kom fra en gammel kutter, der virkede som taxiskib.
Året før – altså 1981 – var en russisk ubåd, U 137, til svenskernes forbløffelse gået på grund på Torrumskær inde i skærgården ved flådebasen i Karlskrona.
Dengang var svenskerne endnu i stand til nogenlunde at forsvare sit land, men sidenhen er rigsdagen jo blevet enig med sig selv om, at der ikke længere er nogen fare, og udgifterne til forsvar er åbenbart omdirigeret til gay-, genus- og ligestillingssatsninger.
Men selvfølgelig er der til stadighed russiske skibe i den for både Rusland og for Sverige så vigtige Østersø. Vi ved, at tider altid ændres, og at fred hurtigt kan gå over i trusler. Vi ved, at den, der ikke er beredt, bliver overrumplet, og at den, der ikke vogter sit hus, indbyder uvelkomne gæster.
Den, der raljerer over ubådsjagten 1982, burde vide, at forsvar er en forudsætning for at bevare selvstændighed og tryghed. Det afslører noget alvorligt og ildevarslende om mentaliteten i Sverige, hvis man ikke længere vil forsvare frihed og selvstændighed og latterliggør forsvaret.
(Flaget er fra Københavns borgervæbning 1663 og har således intet med artiklen at gøre(.
