Sverige er ved at afskaffe sit militære forsvar, rimeligvis for at spare penge, eftersom indvandringen koster så extremt meget. Det er naturligvis skrækkeligt, at vi ikke kan forsvare os mod russerne, hvis de f.ex. skulle få den idé at besætte Gotland under foregivende af, at deres gasledning gennem Østersøen er truet af terrorister. De kunne påberåbe sig, at de måtte gribe ind og forsvare øen, eftersom Sverige ikke har noget militær dér.
Men der findes flere gunde til at vi bør beholde vort forsvar:
Problemet er, at forsvaret tydeligvis ikke kan se, hvilken type krig vi vil få i en ikke alt for fjern fremtid. Nemlig væbnede opløb, eventuelt militære, med støtte af visse muslimske nationer. Forsvaret ville gøre klogt i at sende en delegation til Israel og måske også til de kristne områder i Libanon. Dér udkæmpes der krig, som ligner det, vi er ved at få i Europa. Hvordan kan vi f.ex. stoppe uniformsløse soldater i tætbefolkede områder i Malmø, som vil sende raketter mod København? Forsvarsmagten hovedopgave er at forberede sig på denne slags krig.
Forsvar, hvad der er vort – det handler om VILJE.
Det virker måske søgt at jævnføre den pågående lavintensive intifada i svenske og danske forstæder med borgerkrigen i Libanon, men ikke hvis man kikker på hvad der foregår i Paris og andre steder i Vesteuropa. I Frankrig er politiet magtesløst, og militæret kan man ikke sætte ind, fordi en femtedel af officererne er muslimer.
Væbnet opløb, som støttes af muslimske stater? I Tyskland bor der ca. 10 millioner tyrkere, og Tyrkiets statsminister Erdogan blander sig stadig i den tyske indenrigspolitik, bl.a. med formaninger om, at assimilering er en forbrydelse.
I Mellemøsten synes en storkrig ubønhørligt at nærme sig på grund af Irans støtte til Hizbollah og Hamas og andre islamistiske bevægelser. I en sådan situation vil Europas 55 millioner muslimer ikke sidde med armene over kors og kikke på.
Oversat fra svensk blogger: ”Every kinda people” 14.5.08:
