maj 06, 2008

Mugabe og Amdi Petersen

Hvordan går det med Mugabes Zimbabwe? En ting er at jage alle de hvide farmere ud af landet og inddrage deres jord, og en anden at få den sorte befolkning til at klare landbruget.

Men jorden blev for en del overtaget af andre hvide, nemlig af det danske kommunistiske Tvindimperium. Dets leder, Mogens Amdi Petersen, der talte - åh, så varmt for de fattige i ulandene - udviklede sig til en rigtig storkapitalist, der driver sit internationale foretagende i væste kolonistil med billig indfødt arbejdskraft. Han har nydt Mugabes bevågenhed og nære venskab. "I er en del af os," sagde Mugabe. "Jeres revolutionære ånd er blandet med vores. Må den enhed, der knytter vore hjerter sammen, vare ved."

Men nu har de usikre forhold i Zimbabwe bevirket, at Amdi Petersen flytter hovedkvarteret fra Zimbabwe til Mexico, hvor Jörn Utzon har bygget et kæmpe konferencecenter til mellem 50 og 90 millioner kr.. Mexico har - ligesom Zimbabwe - ingen udleveringsaftale med Danmark angående lovovertrædere. Dansk politi har længe været på jagt efter Amdi for at forkynde, at han skal møde i Danmark til en ny retssag, eftersom anklagemyndigheden ankede byrettens frifindelse af Amdi Petersen og andre Tvindfolk for skattesvig og underslæb i millionklassen.

Men er vi danskere ikke selv skyld i, at Amdi kunne tage staten ved næsen?

Hans program for "Det nødvendige Seminarium" talte sit tydelige sprog, men naive og ukyndige politikere, bl.a. i Kristeligt Folkparti hoppede på limpinden og godtog projektet, hvis bare de selv
kunne få et kristent gymnasium et eller andet sted...

Det nødvendige Seminarium og Den rejsende Højskole blev vigtige elementer i 68´ernes åndelige nedbrydning af dansk kultur. Ingen på borgerfløjen gad sætte sig ind i, hvad der foregik, så 68´erne kunne nogenlunde uforstyrret gøde jorden for den politiske misære vi sidder i i dag.


Kilde: bl.a. "Det nødvendige Seminarium" i Holstebro Dagblad 1.11.1972