Stilleleg er den sidste tøjbøjle, som vort pseudodemokrati hænges op på.
(Er dette fra bloggeren Beppe Grillo fra Italien ikke som et spejlbillede af alle EU-landenes situation?)
Borgerne lider allerede nu af høreskader over for sandheden. Når de hører sandheden lægger de ikke mere mærke til den. I ”den uendelige historie” var realiteterne opslugt bid for bid, af et intet.
I Italien står dette intet over realiteterne. Kendsgerningerne forsvinder, løgnene bliver tilbage og bliver offentliggjort i et væk for at gøre dem plausible. Oplysning er ikke længere et værktøj for politik. Det er i sig selv politik. Den eneste existerende. Bagved er der ingenting. Politikerne Casini, Brambilla, Veltroni, Mastella er børn af ingenting. De existerer ikke. De er navne i teleaviserne, den trykte presse. De få, meget få, journalister, som skriver sandheden bliver marginaliserede, anklagede eller overvågede, som Travaglio, Abbate og Saviano. I Italien gør sandheden ondt, men kun på den, som siger den. Tavshed er guld. Den dækker tasterne på computerne, den europæiske finansiering til udvexling af stemafgivning, de fordømte politikere. Det er et nyt jerntæppe mellem borgerne og politikken. Medierne kontrolleres ikke længere, under styre af partierne og de økonomiske kræfter. De er indlemmet i dem, de er deres pressekontorer.
I Italien kan man diskutere hvad som helst. Javist, sterile diskussioner, uden konsekvens for magten. Kun een ting kan man ikke diskutere: informationen. Ingen taler om købet af forlaget Mondadori, som lykkedes takket være forskellige omstændigheder, korruption og
den offentlige finansiering af aviserne.
Informationernes kloak kan ikke åbnes. Politikerne og vore pseudokapitalister ved det udmærket. Hvis nogen åbner kloakkulen, er det slut med dem.
