Den gang var det især på det etiske plan og på marxistisk baggrund. Nu gælder det islamisering af landet. Det er for så vidt bare en fortsættelse af det arbejde, de frelste marxistiske lærere indledte med 68-generationen. Mange forældre dengang var ikke opmærksomme og forstod ikke, hvad der foregik. Ligeså i dag.
Hvis forældre tror, at folkeskolens undervisning altid søger at være objektiv reel, så bør de købe Kenneth Kristensens* lille håndbog ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen”. Så opdager de, hvordan skolebøger kan hetze og indoktrinere - og kik så i Lillepeters skoletaske! Skulle de omtalte bøger ligge der, så læs dem! Eller forhør dig, om de bruges på skolen. Måske er de efter dit hoved, måske ikke, men du bør altid følge med i, hvad man indpoder dine børn.
Personligt finder jeg det forkert, at børn i grundskolen overhovedet skal beskæftige sig med politik, men det indførtes ad bagdøren i 70´erne på undervisningsminister Ritt Bjerregaards tilskyndelse, og da man samtidigt negligerede faget historie, så var der mere end nogensinde frit slag for indoktrinering. Børnene selv er forsvarsløse, og mange lærere kan ikke se, at det er deres pligt at stræbe efter objektivitet, hvis man da skal bevare demokratiet.
Ved ”Ungdommens Valg” i 2005 stemte næsten 25 % af folkeskoleeleverne på SF eller Enhedslisten. På gymnasierne var det næsten 30 %.
Har en ny totalitær tankegang taget over på ruinerne af ”den sorte skole”. En tankegang, der udelukker borgerlige synspunkter fra at blive hørt i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne? spørges der i bogens forord.
Ser man på Sverige og på EU-systemet vil man nok svare JA.
"Taabelige Dreng! ligger Rom i Vestindien? Rom er jo Hovedstaden i Italien og Pavernes Residents." (For de yngre generationer, som er gået glip af Fritz Jürgensens tegninger samt geografiundervisning skal røbes, at Danmark fik rom fra Vestindien)
*) Forfatteren er formand for Dansk Folkepartis Ungdom.