Den i Sverige lovdikterede ”multikultur” griber om sig og fører til kaos. Et af de vigtigste ingredienser i et folk og et land er et fælles sprog, så man kan udtrykke sine meninger. Men i flere år har man i Sverige arbejdet bevidst på at forvanske og fordærve sproget. Det begyndte med regeringens sædvanlige venlighed og naivitet. Invandrerbørn havde krav på at blive undervist i deres modersmål, for hvordan skulle det ellers gå dem, når de rejste hjem igen, sagde man. De gode svenske hjerter smeltede. Man indrettede undervisning på 123 forskellige sprog! Selv et enkelt fremmed barn i en kommune havde krav på undervisning. Skatteborgerne betalte.
Alligevel lærte mange børn aldrig svensk rigtigt, og heller ikke modersmålet, eftersom forældrene ofte var analfabeter eller næsten. Alligevel kaldes de ”tosprogede”!
2. og 3. generations unge dannede deres eget primitive sprog med de lyde, som personer i deres nærhed brugte.
Og så – med fuldt overlæg – gik en gruppe indvandrere i gang med bevidst at nedbryde svensk sprog:
Den 22-årige Zanyar Adami startede bladet ”Gringo” i 2003 med sigte på forstædernes ghettokvarterer og skrevet på beboernes kaudervælske ”sprog”. Han fik kontakt med METROs chefredaktør Sakari Pitkænen, som så en fremtidig økonomisk chance i at distribuere Gringo som et tillæg til Metro.
Zanyar Adami lagde ikke skjul på, at hensigten var at få slangordene og blandingssproget anerkendt: ”Vi har jobbat för det, inte bara vi, men många andra, för att få in de här orden”.
(Vi har arbejdet for det, ikke bare vi, men mange andre for at få disse ord ind (i sproget)).
Og redaktør Carlos Rojas Beskow sagde: ”Folk som snackar akademisk svenska gör det ofta för att utöva makt. De har alltid pekat ut vår svenska som sämre, men det är den inte. Det är bara en ny dialekt folk är ovana vid. Vi ska inte anpassa oss till rikssvenskan utan fortsätta utveckla miljonprogramsdialekten så att statusen höjs på den. För mig är det viktigt att visa att det går att få plats i tidningarna även med miljonprogramssvenska."
(Folk, som snakker akademisk svensk, gør det ofte for at udøve magt. De har alltid udpeget vort svensk som dårligere, men det er det ikke. Det er bare en ny dialekt, som folk ikke er vant til. Vi skal ikke tilpasse os til rigssvensk men fortsætte med at udvikle millionprogramdialekten, så dens status højnes. For mig er det vigtigt at vise, at man kan få plads i aviserne selv med millionsprogramsvensk.)
Og nu i 2007: ”Målsättningen (är) att ändra och nyansera mediebilden av förorter och "det nya Sverige", siger den nuværende chefredaktør for Gringo. (Målet (er) at ændre og nuancere mediebilledet af forstæderne og ”det nye Sverige”)
Minsandten, om ikke Svenska Akademin gav efter for nogle år siden. De lovede, at den næste udgave af deres ordliste over det svenske sprog skal optage flere hundreder slangord fra ”gringo-sproget”, skønt akademiets opgave ifølge stifteren, Gustav 3., skulle være at værne om det svenske sprog.
Selvfølgelig så ”Gringo-bladet” hen til det nedbrudte og indvandrer-overrendte Malmø som en godbid. Og nu er det lykkedes.
Skånska Dagbladet, som har været prioriteret højt af de skåninger og svenskere, som satte pris på skånske og svenske værdier, har ganske overraskende forbrødret sig med ”Gringo” og chefredaktør Jan A. Johansen lægger ikke skjul på sin værnemageragtige indstilling: ”Ett viktigt syfte med satsningen är att stärka Skånska Dagbladets ställning i Malmö/.../en stor del av de som inte har morgontidning har invandrarbakgrund.
(Et vigtigt formål med satsningen er at styrke Skånska Dagbladets stilling i Malmø/…/en stor del af dem, der ikke holder morgenavis, har indvandrerbaggrund).
Alligevel lærte mange børn aldrig svensk rigtigt, og heller ikke modersmålet, eftersom forældrene ofte var analfabeter eller næsten. Alligevel kaldes de ”tosprogede”!
2. og 3. generations unge dannede deres eget primitive sprog med de lyde, som personer i deres nærhed brugte.
Og så – med fuldt overlæg – gik en gruppe indvandrere i gang med bevidst at nedbryde svensk sprog:
Den 22-årige Zanyar Adami startede bladet ”Gringo” i 2003 med sigte på forstædernes ghettokvarterer og skrevet på beboernes kaudervælske ”sprog”. Han fik kontakt med METROs chefredaktør Sakari Pitkænen, som så en fremtidig økonomisk chance i at distribuere Gringo som et tillæg til Metro.
Zanyar Adami lagde ikke skjul på, at hensigten var at få slangordene og blandingssproget anerkendt: ”Vi har jobbat för det, inte bara vi, men många andra, för att få in de här orden”.
(Vi har arbejdet for det, ikke bare vi, men mange andre for at få disse ord ind (i sproget)).
Og redaktør Carlos Rojas Beskow sagde: ”Folk som snackar akademisk svenska gör det ofta för att utöva makt. De har alltid pekat ut vår svenska som sämre, men det är den inte. Det är bara en ny dialekt folk är ovana vid. Vi ska inte anpassa oss till rikssvenskan utan fortsätta utveckla miljonprogramsdialekten så att statusen höjs på den. För mig är det viktigt att visa att det går att få plats i tidningarna även med miljonprogramssvenska."
(Folk, som snakker akademisk svensk, gør det ofte for at udøve magt. De har alltid udpeget vort svensk som dårligere, men det er det ikke. Det er bare en ny dialekt, som folk ikke er vant til. Vi skal ikke tilpasse os til rigssvensk men fortsætte med at udvikle millionprogramdialekten, så dens status højnes. For mig er det vigtigt at vise, at man kan få plads i aviserne selv med millionsprogramsvensk.)
Og nu i 2007: ”Målsättningen (är) att ändra och nyansera mediebilden av förorter och "det nya Sverige", siger den nuværende chefredaktør for Gringo. (Målet (er) at ændre og nuancere mediebilledet af forstæderne og ”det nye Sverige”)
Minsandten, om ikke Svenska Akademin gav efter for nogle år siden. De lovede, at den næste udgave af deres ordliste over det svenske sprog skal optage flere hundreder slangord fra ”gringo-sproget”, skønt akademiets opgave ifølge stifteren, Gustav 3., skulle være at værne om det svenske sprog.
Selvfølgelig så ”Gringo-bladet” hen til det nedbrudte og indvandrer-overrendte Malmø som en godbid. Og nu er det lykkedes.
Skånska Dagbladet, som har været prioriteret højt af de skåninger og svenskere, som satte pris på skånske og svenske værdier, har ganske overraskende forbrødret sig med ”Gringo” og chefredaktør Jan A. Johansen lægger ikke skjul på sin værnemageragtige indstilling: ”Ett viktigt syfte med satsningen är att stärka Skånska Dagbladets ställning i Malmö/.../en stor del av de som inte har morgontidning har invandrarbakgrund.
(Et vigtigt formål med satsningen er at styrke Skånska Dagbladets stilling i Malmø/…/en stor del af dem, der ikke holder morgenavis, har indvandrerbaggrund).
Spydpigen har gang på gang pointeret, at det er for dårligt, at svenskere ikke forstår dansk. Og i den politiske situation, de befinder sig, er det nærmest en katastrofe ikke at kunne læse danske aviser og dermed få lidt mere at vide!!!
