Allerede længe før Rumænien kom ind i EU, var italienerne bekymrede over, hvordan det skulle spænde af. Rumænsk er som bekendt et romansk sprog, og derfor ville rumænerne naturligvis først og fremmest søge til Italien, når grænserne åbnedes den 1.1.07. Italien havde allerede fået en masse zigøjnere ind illegalt, som rejste store teltlejre i forskellige byer, ikke mindst i Milano. Italien så sig ikke i stand til at tage imod flere.
Nu er Italiens værste anelser blevet virkelighed. Nu har man ikke bare den hjemlige kriminalitet at slås med såsom mafiaen, camorraen og bybander. Nu har man også den importerede kriminalitet. I henhold til en rapport fra justitsministeriet er 36,5 % af kriminaliteten i 2006 begået af udlændinge, bosat i Italien, heraf 19,4 % af illegale indvandrere, og så må man endda huske på, at indvandrerne trods alt er en minoritet.
Zigøjnerne er ikke længere illegale, men EU-borgere. Man kan ikke afvise dem, men kun lejlighedsvis udvise dem efter lovovertrædelse. Som indenrigsminister Amato (fotoet) har påpeget: der foregår en virkelig enorm udvandring fra Rumænien. Italien har nu zigøjnere i massevis og der ankommer stadig flere.
Achilles Serra, tidligere politimester i Rom, sagde for en måneds tid siden: Jeg besøger selv deres teltlejre... Kvinderne ser man ikke, måske fordi de er i metroen for at negle pengepunge, og mændene sover, måske fordi de har arbejdet om natten med at rydde lejligheder...
Han vil naturligvis ikke generalisere, men fastslår at situationen er farlig og konkluderer, at utåleligheden over for disse fremmede når ”racistiske højder, som jeg ser på med frygt” (avisen Repubblica 19.5.07). Der er allerede nu bitre stridigheder omkring teltlejrene. På den ene side tyverier af biler og motorcykler, benzin, penge fra parkeringsautomater, ja endog klæder, der er hængt til tørre. På den anden side represalier, som krænker loven om racisme.
Regeringsplanen, som diskuteres og som inkluderer flere myndigheder, rejser et spørgsmål, som det ikke er let at svare på:
I hvilket omfang – det være sig i Italien eller andetsteds – kan man virkelig huse og integrere en hvilken som helst indvandringsstrøm?
(Kilde: Corriere della sera 29.9.07)