I Litauen gransker en international kommission, hvilke forbrydelser den nazistiske og den kommunistiske besættelsesmagt har gjort sig skyldig i. Lederen, Ronaldas Racinskas, mener at man ude i Europa slet ikke har tilstrækkelig kendskab til, hvad der er foregået, og hvor farlig Rusland er den dag i dag.
Denne manglende viden kan gøre, at små extreme venstreorienterede grupper kan vinde terræn.
Der afholdtes fornylig et seminarium i Stockholm om kommunismens forbrydelser i Sveriges nabolande. Mens man stillede Nazitysklands politikere for retten i Nürnberg og fordømte nazismen, så har holdningen til kommunismens regimente været afdæmpet og tvetydig, siger Racinskas, som med uro ser på de venstrevredne græsrødder.
Den politiske venstrefløj har fejlbedømt og misforstået kommunismens forbrydelser og dagens politiske situation i Rusland.
Et af verdens mægtigste og mest indflydelsesrige lande styres af mennesker med KGB-baggrund, og de forskellige institutioner organiseres nu om efter gamle KGB-metoder, ligesom man er i gang med at genopbygge den totalitære struktur. De kalder det måske ikke KGB, men begrebet er det samme.
De gamle Sovjetstater er teoretisk set demokratier i dag, men tankegangen er den gamle.
Alle totalitære regimer er farlige, mener Racinskas.
Kilde: Världen idag 28.11.07