I tilslutning til Beppe Grillos tale i EU-kommissionen (se nedenfor: Har mafiaen fingrene i EU´s pengekasse? 18.11.07), hvor han krævede klarhed over hvor EU-bidragene til Italien havnede, holdt den polske kommissionær i EU, Danuta Hübner, en pressekonference, som tydelig nok skulle afvise enhver mistanke om bedragerier eller andre uregelmæssigheder.
Danuta mente, at man ikke behøvede at give et negativt billede af EU-bidragene til Italien, eftersom man tydeligt kunne se resultatet i en minskning af uligheden i de fleste af Italiens sydlige regioner. Vi har et virkelig veludviklet kontrolsystem både på regionalt nivau, i medlemsstaterne, den europæiske kommission og i regnskabsretten. Når disse uregelmæssigheder opdages og identificeres, har vi et meget vel gennemprøvet system, til at stoppe denne ydelse. Italien hører ikke til de medlemsstater, der adskiller sig fra gennemsnittet.”
Beppe Grillo kommenterer:
Danuta er sikker på det hun siger. Garantierne angående de europæiske bidrags rette brug har hun fået direkte fra den sicilianske politiker Totò Cuffaro. Efter at have mødt ham har hun henrykt sagt: Alle de, som arbejder for at garantere at der ikke foregår kontraktbrud og bedragerier arbejder med stor iver.
Et råd til Danuta, som ikke hørte dommer Luigi De Magistris tale i Strassburg. Se at få oversat den første artikel om undersøgelsen i dagens avis ”Repubblica”.
Beppe Grillo minder hende også om, at i 2006 har Italien fået illegale bidrag på 318 millioner og 104 tusinde Euro med 1.221 anmeldelser af ulovligheder, næsten 5 gange mere end gennemsnittet i Europa.