Det er uhyggeligt, men ikke overraskende at se, hvor meget politik handler om penge og gevinst, ikke om moralske og etiske vurderinger. Civiliserede og demokratiske stater bøjer sig i støvet for de mest grusomme diktaturer, hvis bare de ser en økonomisk fordel i det.
Vi ser det hver dag i aviserne overalt på jordkloden.
Da udenrigudvalget i USA´s repræsentanternes hus i torsdag godkendte en resolution om, at Tyrkiet stod for et folkemord på de kristne armenierne under første verdenskrig, udtrykte det Hvide Hus sit mishag. Ikke fordi de benægtede, at folkemordet havde fundet sted, men fordi selve resolutionen kunne skade ”de amerikansk-tyrkiske relationer og USA´s interesse i Europa og Mellemøsten”, som USA´s udenrigsminister Condolezza Rice sagde, og være ”meget destabiliserende for vore indsatser i Irak og Afghanistan”.
Armenierne har gjort, hvad de kunne for at få deres forfædres sørgelige skæbne trukket frem i lyset og fordømt, men Tyrkiet benægter ihærdigt fakta. Det kan føre til fængselsstraf at omtale massemordene i Tyrkiet. Men sagen har ikke bare historisk interesse. Kristne mindretal er stadig genstand for forfølge i Mellemøsten.
I foråret spurgte det kristdemokratiske medlem af rigsdagen i Sverige, Lennart Sacrédeus, udenrigsminister Carl Bildt, hvad regeringen vil gøre for at få EU til at anerkende folkemordet på armenierne, men han gled hen over det: ”I EU´s krav til medlemmerne indgår ikke, at medlemslandene skal fastslå en vis historieskriving.” Og da rigsd
agsmedlem Hans Linde fra partiet ”Vänstre” rejste krav om, at Sverige skal arbejde på, at Tyrkiet åbner sine historiske arkiver fra det Osmanniske Rige, undslog Bildt sig for at kalde den etniske udrensning af armenierne for ”folkemord”.
Skal dollars, våben og politisk magt afgøre, hvad der er sandt og historisk virkelighed? Folkemord er folkemord, ligegyldigt om det sker i Bosnien eller i Tyrkiet, men Bildt er nok ikke den rette til at tage sig af sådanne spørgsmål.
Vi ser det hver dag i aviserne overalt på jordkloden.
Da udenrigudvalget i USA´s repræsentanternes hus i torsdag godkendte en resolution om, at Tyrkiet stod for et folkemord på de kristne armenierne under første verdenskrig, udtrykte det Hvide Hus sit mishag. Ikke fordi de benægtede, at folkemordet havde fundet sted, men fordi selve resolutionen kunne skade ”de amerikansk-tyrkiske relationer og USA´s interesse i Europa og Mellemøsten”, som USA´s udenrigsminister Condolezza Rice sagde, og være ”meget destabiliserende for vore indsatser i Irak og Afghanistan”.
Armenierne har gjort, hvad de kunne for at få deres forfædres sørgelige skæbne trukket frem i lyset og fordømt, men Tyrkiet benægter ihærdigt fakta. Det kan føre til fængselsstraf at omtale massemordene i Tyrkiet. Men sagen har ikke bare historisk interesse. Kristne mindretal er stadig genstand for forfølge i Mellemøsten.
I foråret spurgte det kristdemokratiske medlem af rigsdagen i Sverige, Lennart Sacrédeus, udenrigsminister Carl Bildt, hvad regeringen vil gøre for at få EU til at anerkende folkemordet på armenierne, men han gled hen over det: ”I EU´s krav til medlemmerne indgår ikke, at medlemslandene skal fastslå en vis historieskriving.” Og da rigsd
agsmedlem Hans Linde fra partiet ”Vänstre” rejste krav om, at Sverige skal arbejde på, at Tyrkiet åbner sine historiske arkiver fra det Osmanniske Rige, undslog Bildt sig for at kalde den etniske udrensning af armenierne for ”folkemord”.Skal dollars, våben og politisk magt afgøre, hvad der er sandt og historisk virkelighed? Folkemord er folkemord, ligegyldigt om det sker i Bosnien eller i Tyrkiet, men Bildt er nok ikke den rette til at tage sig af sådanne spørgsmål.
