Fornylig hørte jeg tilfældigt en mand i TV udbrede sig om begrebet ”lykke”. Han talte bl.a. om ”lykkeforskning”. Så slukkede jeg. Vi har snart ”forskning” i alt muligt. Denne tendens har stået på længe. I universiteternes sociologstudier kan de studerende nå langt ved at styrte rundt med en båndoptager og spørge folk om alt muligt, eller lave spørgeskemaer med mere eller mindre underfundige spørgsmål, som kan give de svar, man ønsker.
Denne type forskning var om ikke opfundet (?) så i hvert fald udviklet i Landsforeningen for Mentalhygiejnens forskningsinstitut ved psykolog Eggert Petersen, som oprettede dette berømmelige forskningsinstitut med sig selv som forskningsleder med titel af direktør.
Da Mentalhygiejnen til sidst blev afsløret af rigsrevisionen og nedlagt blev Eggert Petersen udnævnt til professor i Århus. En rigtig Århushistorie!
Nu ser jeg, at Morten Østergaard fra de radikale har kastet sig ud i valgkamp med speciale i lykkelige eller ikke lykkelige ægteskaber. Påtvungne ægteskaber er per definition ulykkelige, mens de selvvalgte er lykkelige.
Jamen dog! Så enkelt er det ikke! Ser vi på skilsmissestatistikken igennem mange årtier, er der inget belæg for, at de selvvalgte ægteskaber altid er lykkelige. Ethvert modent menneske ved, at forelskelse er en slags besættelse, og at ægteskab ikke er nogen let affære.
Med ordet tvangsægteskaber sigter Morten Østergaard naturligis
til de mellem muhammedanske forældre indgåede aftaler med hensyn til deres poder. Men der findes givetvis også ægteskaber med andre baggrunde, også sådanne som brudeparret ikke selv kan siges at have valgt frit eller af ren kærlighed. I sådanne ægteskaber kan man vokse sammen og blive ”lykkelige”.
Hvordan bliver Morten Østergaards regler for ægteskabelig ”lykke”? Morten Östergaard