Det er ikke første gang, at Ritzau bevidst udsender ”nyheder”, som skal manipulere lidt ved befolkningens forståelse af begivenheder.
Jeg kan endnu se for mig, hvordan nyhedsburauets chef, Bent A. Koch, stilede imod mig på en måde, som mindede mig om en opblæst arrig kalkun. Han truede med at sagsøge mig, hvis ikke jeg kunne bevise mit udsagn på et stort møde på Vestsjælland, nemlig at Ritzau havde manipuleret en ”nyhed”, så den blev fordrejet til løgn.
Det kunne jeg heldigvis. Og jeg hørte aldrig mere fra Bent A. Koch.
Sagen foregik på det tidspunkt, hvor Jens Jørgen Thorsen rullede sig ud med sine provokerende Jesusbilleder med erigeret lem og hans snak om at lave en Jesusfilm.
Mange danskere var vrede over Thorsens provokationer, og der var stort opbud foran Christiansborg mod kulturminister Niels Mattiassens støtte til Thorsen.
Ved et møde i Skovshoved var det så, at Glistrups sagde sådan noget som: Det er godt, at Thorsen laver billeder af Jesus og vil lave film, for så ser danskerne hvad det drejer sig om.
Ritzau udsendte citatet fra Glistrup, men ”glemte” sjovt nok eftersætningen. Naturligvis for at danskerne skulle tro, at Glistrup satte pris på Thorsens kunstværker, og derfor tage afstand fra Fremskridtspartiet.
Smart ikke. Det var jo ikke direkte løgn, men det var heller ikke sandt. Det var efter bedste propagandaopskrift. Udeladelsessynder kan være grov vildledning. Dengang som idag!
Ser man nærmere på situationen i Danmark og i EU gennem de sidste mange år, kan man ikke undgå at konstatere, at vore oprindeligt grundlovssikrede frihedsrettigheder, den demokratisk livsvigtige forsamlings- og ytringsfrihed har fået nogle ganske alvorlige knæk, som kan gøre en ængstelig for fremtidsudsigterne for børn og børnebørn. Man kan let få den ube
hagelige tanke,at vore myndigheder fra politi til justits- og statsminister i virkeligheden er glade
for, at ethver lille tiltag imod det fremstormende islam forhindres eller slås ned af autonome kræfter.
Enhver – end så beskeden - kritik af EU´s indgåede ægteskabsløfter med de islamiske lande er jo i virkeligheden et angreb på vore EU-politikeres og vor regerings fordægte og hemmeligholdte aftaler og deres varme folketingstaburetter.
