Peter Sjølin har på sin hjemmeside ”Velfaerdssamfundet”
skrevet en udmærket artikel om ”Ungdomshusproblemet”, hvor han præciserer, hvad et ungdomshus er eller bør være, og hvad der forstås ved kultur.
Disse definitioner kommer 30-40 år - altså en generation - forsent, men datidens ansvarsløse politikere lod stå til, da
68`erne, opgejlede af propaganda fra den kolde krigs Sovjet, gik i krig med at nedrive det bestående samfund.
Datidens ungdomshus, Projekthus eller bare ”Huset”, blev hurtigt et énsidigt politisk projekt, hvor anderledes tænkende unge ikke var velkomne, altså ganske udemokratisk! Der fandtes et stort bibliotek fuldt af propaganda og politisk-korrekte røde lærebøger og man holdt udstillinger og spillede teater i censtrefløjens stil, og der udviklede også raskt et narkocenter.
Det samme var tilfældet med andre ”huse” og med Christiania. Datidens politikere ignorerede situationen. Ingen interesserede sig for de kommunistiske og mentalhygeijniske strømninger i samfundet, som først og fremmest tog sigte på børnene i et enormt omfang, fra vuggestue til folkeskole og videre frem, ledet af socialpædagoger, pædagoger, lærere, forfattere psykologer etc. Det er dette, samfundet stadig lider under, for det hjælper ikke at ignorere ting, der går forkert. Det er som at
undlade at gå til tandlægen. Det bliver det ikke bedre af. Det bliver kun værre!
Datidens børn og unge var forsvarsløse i 68´ernes løben storm mod samfundet. De kendte ikke de taktikker, kommunisterne og andre marxister brugte i skoler og elevråd etc. (ligesom i fagforeninger og andre steder). Børnene blev trukket med ind i 68´ernes kamp.
