Med tanke på det, Bilderberggruppens storfinansmænd er i gang med i EU og den islamiske verden, blev min opmærksomhed fanget af nedenstående boganmeldelse fra Norge.
Straks efter orkanen Katrinas hærgen i Orleans stifter forfatteren Naomi Klein bekendtskab med det private hospitalsvæsen i New Orleans. En utrolig grotesk kontrast til det offentlige sygehus, hvor man forsøgte at redde fattige mennesker – uden så meget som tilgang til elektricitet.
«De økonomisk velbjergede kørte ud af byen, tog ind på hotel og ringede forsikringsselskabet. De 120 000 menneskene i New Orleans som ikke havde bil og som var avhængige af statens evakuering, ventede på hjælp som aldrig kom, lavede desperate SOS-tegn eller byggede sig flåder af køleskabsdøre»
Katastrofen gav bagefter den amerikanske elite nye svimlende indtægter: Opprydnings- og redningsarbeidet blev overdraget til private selskaber, skolene blev privatiserede, og hele området ændret. Orkanen var en tragedie, men også en «mulighed» for de globale økonomiske aktører. «Deres røvertogter i den offentlige sfære efter nye spændende markedsmuligheter”, kalder jeg ”katastrofekapitalisme», skriver Naomi Klein i sin nye bog: Sjokkdoktrinen. Den omfatter systematisk omorganisering af samfundene i kølvandet på krige, kriser og katastrofer, arrangeret af økonomiske liberalister i samarbejde med politiske og økonomiske eliter, IMF og Verdensbanken. Den er blevet perfeksjoneret gennem de sidste fem årtier. Sjokkterapien satte ind efter krisen i Øst-Europa og Russland efter murens fald, samt i Kina, i en række lande i Sydamerika på 70- og 80-tallet, og i Irak etter invasjonen.
Millioner af mennesker er havnet i fattigdom, mens internasjonale selskaper og storkapitalister har opkøbt landenes mest værdifulde naturressurser og selskaper til foræringspris. Naomi Klein skriver rasende og engasjert, nogle vil hævde at hun er ensidig og forvrænger fakta. Hendes bog skaper diskussion - oftest efter den traditionelle høyre-venstre-akse, men ikke al politik kan opstilles sådan. Vi så det med Enhedslistens Asmaa-problem. Der er problemer der står over den gængse snak. Måske kommer de kun frem, når det brænder virkeligt på.
- Der er en fare for at Klein overforenkler de politiske problemer, skrev forskeren Conor Foley i Guardian.
- Foley har rett i at Kleins bok er det mest kreative forsøg på at vise sammenhæng mellem den globale kapitalismes tiltagende magt og USAs krige de sidste tiår. Netop fordi hun er så effektiv både til at rapportere og dramatisere disse sammenhæng bliver hun angrebet, svarer Guardian-skribent Seuna Milne. Andre fremfører langt hårdere kritik.
Men den norske sociolog Cathrine Holst er positiv i sin boganmeldelse i Klassekampen: «Historien hun fortæller er skæv, men veldokumenteret. Grundlæggende problemstillinger belyses effektivt. [...] Man bliver revet med.»
Klein giver den amerikanske økonomiprofessor, forfatter og FN-rådgiver Jeffrey Sachs stor del af skylden for sjokk-privatiseringen i Russland på 90-tallet, og samme type utvikling i Polen og Bolivia. Men den mest fremstående ideolog for denne sjokkdoktrin, er økonomiprofessor og Nobelprisvinner Milton Friedman ved Chicago Universitet, ifølge Klein
«Kun en krise, virkelig eller fiktiv, kan skabe virkelig forandring”, skriver Friedman i sin bog ”Frihed og Kapitalisme”. Indtil da må vi udvikle alternativer til den eksisterende politik og holde dem levende og disponible til det politisk umulige blir politisk uunngåelig»
Klein mener, at Friedman og ligesindede perfeksjonerede deres strategi gennem flere årtier: De ventede på en stor krise eller et sjokk, for derefter at kunne sælge store dele af staten til private aktører, mens folk endnu vaklede under følgerne, for til slut at gøre «reformerne» permanente i en fart.
Professoren mente, at et frit marked havde store fordele og at politisk indblanding var en uting. Staten skulle være så lille og begrænset som muligt, og Friedman hævdede, at hvis kapitalisme og økonomisk frihet blev indført under totalitære regimer, ville det ofte føre til politisk frihet for befolkningen.
Snarere tvært imod, hævder Naomi Klein: disse økonomiske modeller har i praksis øget elitens rigdom og udarmet arbeiderklassen, ofte i forbindelse med undertrykkelse. Hun fortæller videre om Friedmans teorier i forbindelse med de sydamerikanske staters økonomi og politik
Klein mener, at elitens plan for Irak er at ødelægge landets infrastruktur for derefter at lade det oversvømme med billige varer.”- Det ville være en guldgrube at få retten til å distribuere Procter & Gambles produkter, udtalte en af selskabets eiere entusiastisk i starten av Irak-operationen. – En velfyldt 7-eleven kunne tage livet af 30 irakiske butikker, en Wal-Mart kunne overtage hele landet.” Selskaberne, som fik kontrakterne på genopbygning af New Orleans, var i mange tilfælde de samme som fik milliardkontrakter efter USAs invation i Irak.[...] Akkurat som Irak, spillede regeringen rollen som minibank med mulighed for både udtag og indskud».
Og mens kontraktørene brugte 300 millioner dollars på lobbyvirksomhet fra 2000 til 2006, gav Bush-administrationen dem kontrakter til en værdi af 200 milliarder dollars i samme periode, ifølge New York Times.
Dette er sjokkdoktrinen i praksis, mener Naomi Klein.
