oktober 08, 2007

Er det rondelhundens skyld?

Er det et resultat af Lars Vilks islamiske rondelhund?

Ifølge det svenske nyhedsburau TT ønsker justitskansler Göran Lambertz, at spørgsmålet om den grundlovssikrede ytringsfrihed, uafhængigt af teknikken, undersøges igen. Men han ønsker ikke, at den nuværende beskyttelse af ytringsfriheden og meddelerfriheden indskrænkes.

Problemet med den nuværende lovgivning er, at den, der bruger bagvaskelse, ulovlige trusler, ophidselse og hets mod folkegruppe kan undgå straf, fordi de nuværende tryk- og ytringsfrihedslove i praksis fritager tekster, ytringer og billeder på internet, skriver Justitskansleren i en debatartikel i Dagens Nyheter.

Trykkefrihedsforordningen omfatter normalt bare trykte tekster. Og eftersom det er svært at afgøre om en tekst, som er offentliggjort i digital teknik, er trykt, slipper de kriminelle for tiltale, konstaterer Lambertz.

Med en ny lovgivning kunne den stærke grundlovsbeskyttelse for trykte tekster på T-trøjer, visitkort og klistremærker stryges, mener Lambertz.

*) svarer omtrent til vor rigsadvokat


Selvom justitskansleren bedyrer, at han ikke ønsker ytringsfriheden indskrænket, så er han - så vidt jeg kan se - ude på at indskrænke den i praxis.

Kilde: Avisen Världen idag 8.10.07