I søndags samledes nogle hundrede russere i Moskva i demonstration til minde om journalisten Anna Politkovskaja, som blev myrdet for et år siden den 7. oktober i elevatoren på vej op til sin lejlighed.
Hun blev født i New York 1958, hvor hendes forældre arbejdede i FN. Som journalist var hun ansat ved avisen Novaja Gazeta, hvor hun i mange år skrev reportager om krigen i Tjetjenien og rapporterede om overgreb på begge sider. Hun var meget kritisk mod Putin og fik flere trusler på livet, bl.a. af Tjetjeniens russiskvenlige præsident, Ramzan Kadyrov. Flere russiske journalister er blevet myrdet, uden at mordene er blevet opklaret.
Sikkerhedsstyrker omringede de demonstrerende, som på en stor skærm på Novopusjkinskij-torvet fulgte dokumentarfilmer fra tidligere oppositionsmøder og Politkovskajas chefredaktør, Muratov, talte om hendes indsats.
Kilde: Världen idag