Dette indlæg om Bertel Haarder er en kommentar til min tidligere omtale af Haarder 26.10.07
I en artikel den 20. okt. i Jyllands-posten berettes, at ”verdenssamfundet” vil mødes i 2008 i København til en konference under ledelse af undervisningsminister Bertel Haarder for at ”bringe dialogen videre”, og Haarder oplyser, at han til konferencen har fået økonomiske løfter fra FN via Unesco og fra den islamiske kulturinstitution Isesco, og han håber på en ny ”handlingsplan”.
Hvad er det for en dialog, Haarder ønsker at bringe videre?
Jo, det er såmænd den, som vor tidligere statsminister den 15.dec.1973 i København lagde grunden til ved en konference kaldet Den Euro-arabiske Dialog. Det skete i fortsættelse af Israels mirakuløse sejr over araberne i Jom Kippur-krigen, hvorefter araberne hævnede sig ved at lukke for olien, og derved tog bl.a. Danmark som gidsel. ”Dialogen” (diktat?) gik i korthed ud på, at vi skulle fremme arabisk sprog og kultur (Islam) på alle undervisningsniveauer og modtage de arabisk landes ”overskud” af arbejdskraft. Til gengæld skulle vi få leveret ”olie til rimelige priser”. ”Dialogen” blev bekræftet og videreført i 1976 og 1978 med løfter om ”stedse tættere samarbejde”.
I 1995 blev ”Dialogen” ”videreført” ved hemmelige forhandlinger i Barcelona, den såkaldte Barcelona-aftale, hvor EU gav løfter til 9 islamiske lande langs Middelhavet om optagelse i EU med henblik på en sammenslutning til en enhed: Euromediterranien = Eurabien.
Haarder jubler ligesom alle tidligere dialog-entusiaster – men historien gentager sig. Hver gang fører dialog til islamisk gevinst. De arabisk finansierede fester ”Images of Midlle East” for et år siden, som Haarder også priser, førte til arabisk censur af vore skolebøger. Enhver hidtidig dialog synes at bekræfte Koranens lære: Den kloge narrer den mindre kloge. Hver gang synes den kloge at være Islam, og Vesten den naive, der sælger ud af sine værdier.
Haarder påpeger udvekslingens betydning for ”den kolde krig”s ophør; men ved den ”kolde krig”, havde parterne fælles kulturgrundlag, nemlig Kristendommen. Den kan derfor ikke sammenlignes med Islams besættelse, hvor vor modparts kultur hviler på Koranen, der lærer sine tilhængere at hade og afsky alle os, som ikke bøjer os for Allah og hans profet – ja, endog erklærer, at vi skal dræbes.
Haarder påpeger energisk, ”at Danmark ikke har givet køb på noget som helst”. Hans iver røber, at han godt ved, at vi ikke stoler en klap på ham og hans løfter, men tværtimod må spørge: Hvad har du nu tænkt dig at sælge ud af for at nå nærmere til elite-politikernes mål: EURABIEN?
Billede: Islamisk dialog? >
Den 25.10.2007.
Jørgen D. Grønbæk