Peter Skaarups Ugebrev- mandag den 18. juli 2016
Sent fredag aften fandt et kupforsøg sted i Tyrkiet. I starten føg rygter og informationer gennem luften, og vi var mange, som med stor interesse og dyb bekymring fulgte med via nyhedskanaler og internettet. Kupforsøget blev hurtigt slået ned. Man kunne frygte, at det hele ville udvikle sig til en regulær borgerkrig alá den i Syrien, som har kostet så mange liv og drevet så mange på flugt. Her på afstand og uden, at jeg kender alle detaljer, virkede kuppet en anelse amatøragtigt udført i forhold til tidligere kupforsøg.
Alt tyder på, at kupmagerne kom fra dele af militæret, og at de ikke havde opbakning fra nogen demokratisk valgte politikere. Således fordømte lederen af den sekulære tyrkiske opposition hurtigt kupforsøget. Også et pro-kurdisk parti tog afstand fra kuppet. Altså vil ingen af landets partier af med den siddende regering via et militærkup.
Status i dag er altså, at Tyrkiets stærke mand, præsident Erdogan, fortsat sidder tungt på magten i landet. Der er så det ved Erdogan og hans parti, AKP, at de gennem tiden ikke just har styret landet i en udpræget demokratisk retning. Tværtimod har Erdogan stået for en snigende islamisering af landet, som vi i den vestlige verden kun kan være foruroliget over. Og Erdogan er ikke dum, så hans islamisering af landet med indskrænkning af demokratiet til følge er sket stille og roligt. Formålet har formentligt været at få Vesten og især EU og USA til at acceptere ham og lukke ham og Tyrkiet ind i varmen.
Erdogan citerede i en tale tilbage i 1998 en tyrkisk digter for ordene: ”Minareterne er vore bajonetter og deres kupler vore hjelme. Minareterne er vore kaserner og de troende vore soldater”. De ord kostede ham posten som borgmester i Istanbul, lige som han kom fire måneder i fængsel for at opfordre til religiøst had. Erdogan har også, det var i 1994, sagt, at: ”Demokrati er ikke målet – kun et middel til at nå målet”. Erdogans opfattelse af demokrati tyder altså på, at han hverken har nærlæst Grundtvig eller Hal Koch…
Med undertrykkelse af pressefrihed, fængsling af journalister, indskrænkelser af ytringsfriheden og så videre har Tyrkiet altså ikke udmærket sig som et mønsterdemokrati. Og her mandag, tre dage efter kupforsøget, står det så klart, at Erdogan har tænkt sig at udnytte kuppet til at stække politiske modstandere, indskrænke demokratiet yderligere og dermed styrke sin egen position.
For eksempel blev 2745 af landets dommere fjernet fra deres hverv lørdag. Det tal tager vi lige igen, 2745. På mindre end 24 timer skulle de tyrkiske myndigheder altså have fundet frem til næsten 3000 dommere, som skulle være involveret i kupforsøget. Hvis nogen tror på dén, så har jeg et Eiffeltårn i baghaven, som jeg gerne vil sælge…
Erdogan har også højlydt luftet tanker om at genindføre dødsstraffen i landet. Det skal ske for at ”imødekomme folkets krav” om, at ”forræderne skal hænges”. Man må altså forstå, at en genindførelse af dødsstraffen skal ske med tilbagevirkende kraft.
Nu kan det være ganske svært at gennemskue præcist, hvad der sker i Tyrkiet, men det må være åbenlyst for enhver, at udviklingen ikke går i den rigtige, demokratiske retning. Det må ligeledes være åbenlyst for enhver, at Tyrkiet og landets knap 80 millioner indbyggere er komplet uegnede til at være en del af Europa og EU. Visumfrihed kan absolut heller ikke komme på tale.
Dansk Folkeparti har i årevis peget på, at Tyrkiet intet har at gøre i EU. Et muslimsk og på lange stræk et ganske udemokratisk land med knapt 80 millioner indbyggere skal selvfølgelig holdes ud i strakt arm. Og i den aktuelle situation må det være sådan, at den danske regering klart melder ud, at Danmark tager afstand fra Erdogans udrensning blandt de tyrkiske dommere og politifolk og undertrykkelse af almindelig lov og ret. I det hele taget ville det være befriende, hvis EU’s udenrigsministre samlet melder ud, at nu vil de europæiske lande ikke længere finde sig i Erdogans dobbeltspil. Men det sker så nok desværre ikke. EU har længe vist sig ganske naive i forhold til Erdogan. For eksempel er det blot fire måneder siden, at EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermann, forklarede, at ”processen frem mod medlemskab kan hjælpe Tyrkiet på vejen mod at respektere pressefrihed og menneskerettigheder”. Hmm, måske der i Frans Timmermann er en god mulighed for at få afsat mit Eiffeltårn…
Med venlig hilsen
Peter Skaarup
Indsendt af gertrud kl. 18.7.16 Links til dette indlæg
