oktober 06, 2015

Vågner, vågner, danske helte!

Mogens Camre bruger i en kommentar til immigrantfloden udtrykket "det dekadente, døende Tyskland". Tyskland som altså ikke stritter imod immigrantfloden, men lader fem og syv være lige.

Mon ikke forklaringen er, at Tyskland, ligesom alle andre kristne lande har drukket en dødelig cocktail af naiv kristendom og alleomfattende, representativt  demokrati. 
Den barnetro-fixerede kristendom, støttet af den internationale socialisme, medfører abnormt store hjerter, medens det representative demokrati erstatter tænke- og beslutningsevne med studehandler og mediestunts.
  
Tyskerne, som gør alting grundigt, har nydt denne skarntydedrik i ekstra stor dosis. Sandsynligvis for at få 'syndsforladelse' for tågebilleder, sagn og virkelige hændelser fra WW2.

Grundtvigs hyldest til fortids styrke* er væk og nu er det svært at forestille sig, at vores velnærede, anæmiske kultur kan holde stand mod f.eks. Det Muslimske Broderskab, som udgør en uforbeholden krigerkultur. Og som tilmed næres af arbejdsløshedens desperation.



Grundtvig; Sol er oppe

Sol er oppe,
Skovens toppe
Glimre alt som Gimles tag;
Bud os bringer
Hanevinger,
Hanegal om klaren dag.
Vågner, vågner, danske helte!
Springer op og spænder bælte!
Dag og dåd er kæmperim.

Vågner! skuer
Borgens buer
I den røde buegang!
Luren gjalder,
Lejre falder
Under Skuldes jubelsang;
Hjartvar ild i skoven tænder,
Bladet falmer, bøgen brænder,
Vågne må selv Dan og Skjold.
Højt det gjalder,
Luren kalder
Kæmper op af morgenblund,
Stolper knage,
Luer brage,
Blusse over grønne lund.
Vågner! Ej til gammens tale,
Vin og smil i kongesale!
Hildurs leg er nu for hånd.
Op nu fage
For Rolf Krage
Kækt at løfte skjold og sværd!
Vel for luer
Ej han gruer,
Men for syn af niddingsfærd.
Ring med glans og sværd med ægge,
Mild han gav med hænder begge,
Hvem tør nu slå ring om ham!