Fra Denkorteavis.dk | 14.10.2015 via Ole Gerstrøm
af Morten Uhrskov Jensen, historiker og formand for Dansk Samling & Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Samling.
Det gælder om at udvise rettidig omhu i forhold til EU, hvis direktiver, forordninger og tusindvis af paragraffer er næsten umulige at holde styr på. Afskaffelsen af retsforbeholdet vil føje spot til skade.
Socialdemokraternes oplæg
D. 17. marts 2015 fremsatte socialdemokraterne Morten Bødskov og Trine Bramsen deres oplæg til den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet under overskriften: -Hvem gavner retsforbeholdet?- og svarer: Kun én gruppe: de kriminelle.
I udspillet præsenterer de to socialdemokrater en række argumenter for, hvorfor de mener, at retsforbeholdet skal forkastes, så Danmark fuldt ud kan være medlem af det fælles europæiske politisamarbejde, EUROPOL.
Socialdemokraternes tilslutning til fuldt medlemskab af EUROPOL deles ikke spor overraskende af De Radikale, Venstre, SF og Alternativet. (At også Det Konservative Folkeparti er at finde blandt ja-sigerne demonstrerer grelt, at partiet har skåret sine rødder over.)
Alle mener, at det vil få fatale konsekvenser, hvis vi bibeholder retsforholdet, da vi så må forlade EUROPOL. Bødskov & Bramsen: -Det vil være en katastrofe for Danmark, svække danskernes tryghed og dansk politi vil blive reduceret til Europas B-politi-.
Skræmmescenariet er hykleri
Skræmmescenariet er hykleri. Siden Schengen-traktaten blev iværksat i marts 2001, har den danske grænsekontrol været ophævet med det resultat, at udenlandske kriminelle har haft fri adgang til Danmark. Så danskernes situation er allerede præget af utryghed og usikkerhed på grund af udenlandske røverbanders omfattende kriminalitet.
Denne høje pris for åbne grænser er tilsyneladende accepteret af hovedparten af de danske politikere, eftersom de har været fortalere for øget EU-integration med afgivelse af yderligere national suverænitet til Bruxelles. Men hvorfor dog overdrage mere national selvbestemmelse til overnationale EU-institutioner som EUROPOL?
De to socialdemokraters påstand er altså, at retsforbeholdet gavner de kriminelle. Ved at opgive forbeholdet og overlade mere indflydelse til EU-s politisamarbejde i EUROPOL-organet skulle kriminaliteten mindskes. Sådan lyder den socialdemokratiske logik.
Men det er mere end tvivlsomt, om EU-s EUROPOL kan bremse tilstrømningen af menneske- og narkosmuglere, terrorister, indbrudsbander m.fl.. Disse grupper har nemlig frit spil i Danmark som følge af de åbne grænser og vores manglende muligheder for at kontrollere persontrafikken ind i landet.
Grænsekontrollen skal genindføres
På den baggrund er det både påkrævet og tiltrængt at genindføre en national fysisk og effektiv grænsekontrol. Erhvervslivet vil være modstander af en sådan ordning, men de danske beslutningstagere skal ikke udelukkende varetage erhvervslivets interesser.
Beslutningstagerne skal forhindre udenlandske kriminelle i at trænge ind på dansk territorium og foretage kriminelle aktiviteter på dansk jord. Det danske erhvervsliv har i øvrigt også en interesse i at sikre denne tryghed.
Derfor burde det være muligt at etablere en national løsning med skærpet grænsekontrol, der tilgodeser såvel erhvervslivets interesser som danskernes tryghed. Et kompromis, der tager hensyn til dels den kommercielle godstrafik, dels skærper foranstaltninger mod udenlandske kriminelle. Dette kompromis kan EUROPOL og EU ikke sikre, og derfor skal retsforbeholdet bibeholdes.
Dansk politi bliver ikke -B-politi-
Der skal også sættes et stort spørgsmålstegn ved socialdemokraternes postulat om, at dansk politi skulle blive et europæisk -B-politi-.
På nuværende tidspunkt er vi danskere så heldige, at vi er det land i verden med lavest grad af korruption i en regelrettet og disciplineret dansk politistyrke. Det samme kan man langt fra påstå om en del andre af EU-landenes politistyrker. Således er fx spansk, portugisisk og italiensk politi jævnligt præget af korruptionssager.
Overordnet har ja-partierne gjort folkeafstemningen til et spørgsmål om tilknytningen til EUROPOL. Efter konceptet: Enten er man for, eller også er man imod politisamarbejdet. Men afstemningen om retsforbeholdet viser sig at være langt mindre enkel, end ja-partierne foregiver.
Europol som overstatsligt organ
EU-s politisamarbejde betyder, at samarbejdet og EUROPOL overgår til at blive et overstatsligt samarbejde. Det kan oversættes til, at en række af EU-s beslutninger træffes centralt og hen over hovedet på de nationale befolkninger, hvorefter de vedtagne beslutninger får direkte virkning i de respektive medlemslande. Det er derfor ikke Folketinget og de danske folkevalgte, men EU som vedtager lovgivningen.
Med EUROPOL som et overstatsligt organ betyder det, at retslige og indre anliggender ikke længere vedtages på nationalt niveau, men centralt i Bruxelles. Fx er strafudmåling et anliggende, som de danske folkevalgte i Folketinget ikke længere skal afgøre. På den måde kan der indføres lovgivning i Danmark, som den danske befolkning ikke har givet mandat til eller tilslutter sig.
Utilsigtede konsekvenser
Tidligere erfaringer viser, at mange foregående traktater og aftaler i EU-regi ofte har haft langt mere vidtgående og utilsigtede konsekvenser end de emner, som vores politikere har valgt at oplyse om.
Så hvorfor give afkald på vores retsforbehold, når vi ikke er i stand til at gennemskue, hvilke andre utilsigtede konsekvenser EUROPOL-samarbejdet vil få for danskerne og vores lands lovgivning?
Dansk Samling afviser bestemt ikke et europæisk politisamarbejde, men at udveksle efterretninger og informationer om terrorisme og kriminalitet kan foregå på enten bilateralt niveau mellem de enkelte lande eller udføres i allerede eksisterende organisationer, fx Interpol.
Tilvalgsordningen må betragtes med skepsis
De EU-positive partier vil afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en såkaldt tilvalgsordning.
Hensigten er, at Danmark fra sag til sag skal beslutte om, hvorvidt landet skal følge EU-s politik inden for retsforhold. Men hvordan udformningen af de fremtidige retspolitiske udspil fra EU-s side skal foregå, bliver ikke præciseret.
Udlændinge- og asylpolitikken, hævdes det, skal fortsat være et selvstændigt nationalt anliggende, hvor Danmark selv beslutter kursen. Men hvor længe holder den garanti monstro?
At vi fortsat skulle have muligheden for at føre selvstændig udlændinge- og asylpolitik er spil for galleriet, da bl.a. EU-Metock-dommen fra 2008 illustrerede, at Danmark og en række andre EU-lande ikke længere selv kan bestemme på området.
Derfor bliver det store og afgørende spørgsmål: Hvor meget reel substans er der i ja-partiernes positive udspil? Og hvad er deres egentlige dagsorden?
Tilvalgsordningen må betragtes med endog meget stor skepsis. Det virker mærkværdigt, at ja-partierne ønsker, at vi skal stemme for afskaffelsen af et velfungerende retsforbehold uden at fortælle os vælgere, hvordan rammerne og indholdet af den fremtidige lovgivning i EU skal foregå.
Risiko: Forhastede beslutningsprocesser
Hvilke konsekvenser vil det fx få, hvis Danmark i forbindelse med den skitserede tilvalgsordning skulle afvise forskellige af disse kommende sager? Vil EU-kommissionens formand som sædvanligt moralisere og udstille Danmarks afvisning af de pågældende sager til offentlig spot og fordømmelse? Eller vil Danmarks beslutning blive accepteret?
Under alle omstændigheder vil konsekvensen være, at EU-bureaukratiet igen tager til. Idéen om beslutning fra sag til sag fremstår ugennemtænkt og usikker. Der er også stor risiko for forhastede beslutningsprocesser, hvor de danske beslutningstagere fra sag til sag ikke har tilstrækkelig arbejds- og betænkningstid til at vurdere og træffe beslutning om den pågældende sag.
Undergravning af folkestyret
Man kan med velbegrundet bekymring betragte ja-partiernes udspil som udtryk for en snigende og subtil undergravning af folkestyret. Afskaffelsen af retsforbeholdet er endnu et led i rækken af langsom, men sikker overdragelse af dansk suverænitet til Bruxelles og EU-s overstatslige institutioner.
Dansk Samling kan på den baggrund kun opfordre de danske vælgere til at tænke sig godt om ved den kommende folkeafstemning. Dansk Samling opfordrer til at bevare retsforbeholdet. Alt andet er for usikkert. EU skal ikke have mere magt. Tværtimod!
Morten Uhrskov Jensen, historiker og formand for Dansk Samling & Lone Nørgaard, lektor, cand.mag. og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Samling.
