ved N. M. GUARIGLIA
Læs 1 del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien.html
Læs 2. del her.http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/06/indoktrinering-af-brn-i-saudiarabien_13.html
....fortsat
Nedværdigelse af kristne, sekularister, ikke troende og Vestens civilisation er allestedsnærværende. Den mest alvorlige gift spares imidlertid til jøderne og Israel. Staten Israel betegnes som en “banditstat.” Den er ikke anerkendt på de saudiske studerendes geografikort over Mellemøsten. Det hele er Palæstina.Jøderne selv er som “et æsel der bærer store bøger, men ikke har gavn af dem.” En muslim “burde handle ifølge sin viden, da det ikke at handle efter sin viden er et karaktertræk ved jøderne.
Ifølge de saudiske lærebøger bliver jøderne anklaget for at være ansvarlig for begge verdenskrige, Bolschevik revolutionen, Den Franske Revolution, “forsøg på at forlede folk til synd,” de ejer barer og natklubber over hele Europa, “svindel, korruption, tyveri fupnumre,” “kontrollerer litteratur og kunst,” og bankerne og medierne og så videre.
The Protocols of the Elders of Zion, den berygtede anti-semitiske svindelbog er en populær billigbog. Ved prøver får de studerende et spørgeskema, hvor de skal udfylde de tomme felter: “De som har vakt Guds vrede er....” Det korrekte svar: “Jøderne.” Betegnende fastslår en bog at jøderne er “et folk af bedrag og forræderi ....Deres endeligt, om Gud det vil, er evig fortabelse.”
Saudiernes ‘kongelige’ mål er at forgifte og fordumme sindene i unge muslimske mænd over hele verden. Wahhabi-Salafist doktrinen der prædikes i kongedømmet er sået i klasseværelserne i næsten 50 lande. Næsten altid, er disse skoler de mest radikale islamiske centre i værtsnationerne. Saudiernes korstog for kontrol med global islamisk uddannelse er over hele planeten fra Den Persiske Golf gennem Afrika, Europa og Amerika, til Syd og Sydøstasien.
Pakistan er en af Riyadh’s stormodtagere, Under krigen Sovjet-Afghanistan sendte Saudiarabien det samme som USA, nemlig 3 milliarder dollars til Pakistans Inter-Services Intelligence Directorate (ISI). Disse penge fandt så vej til pakistanske madrassas, der spyttede unge jihadister ud til at kæmpe mod russerne. USA holdt inde med at sende disse bidrag for lang tid siden, men saudierne er fortsat. I årtier har de kongelige i Saudiaraben finansieret og støttet opbygningen af religiøse skoler som Darul Uloom Haqqani, “Jihad University” langs Pakistans Nordvestlige grænse provins. Darul Uloom Haqqani, eller “center for al Religiøs Viden,” er Mullah Omnars alter mater, og blot en af mange saudisk støttede pakistanske institutioner der præidker had mod jøder, kristne og ikke-muslimer.
Når man overvejer Pakistans atomarsenal så er Riyadh-Islamabad forbindelsen måske den med de største konsekvenser i regionen. Ved at tænke over Pakistans historie, da er Saudiarabiens indflydelse noget der gør at forholdene er endnu mere tragiske. Det var slet ikke Pakistans grundlæggeres intention at deres land skulle være et fristed for Wahhabi dødskulten. Deres hensigt gik ud på et “kulturelt muslimsk land,” som Indien er “kulturelt hinduistisk.” De gik efter en stat som respekterede verdslig uddannelse og tolerance over for andre. Mohammed Ali Jinnah sagde engang, “Jeg ville hellere være overhoved for rettighederne for Hindu minoriteten i Pakistan end overhoved for Pakistan. Man vil i tidens løb finde hinduerne der vil ophøre med at være hinduer, og muslimer der vil ophøre med at være muslimer, ikke i religiøs forstand, fordi det er en individuel personlig tro, men i politisk forstand, som statens borgere.”
Pakistans økonomi, statsledelse og skoler har svigtet det pakistanske folk. Helt kynisk har saudierne benyttet deres olierigdom til at udfylde dette tomrum, og har bygget et net af cirka 6000 Wahabi-Salafis skoler der underviser unge pakistanske drenge i hvordan, og hvorfor, og hvor og hvornår de burde slå ikke-muslimer ihjel. De som ofrer sig får løfte om evig lykke.
Her i det seneste årti har vi set den Saudiske halvmåne nå ellers moderate muslimske lande, som Indonesien. Saudierne er ansvarlige for radikaliseringen af store områder at planeten har set at deres propagandakampagne ved madrassas er et trin til direkte terrorist aktivitet. For seks år siden blæste U.S. Skatteministeriet alarm over saudi jihadist finansierede institutioner forklædt som velgørenhed. Al Haramain var en af disse velgørenhedsorganisationer og arbejder i Afghanistan, Bosnien, Etiopien, Kenya, Nigeria, Somalia, Pakistan, Holland og også i Cambodia.
Indonesien er det mest udspekulerede. Saudierne i Al Haramain underskrev et memorandum med Indonesiens Religionsministerium der gav lov til at subsidiere Indonesiesn uddannelsens institutioner. Med tiden blev denne mulighed en måde for saudierne til at give penge til Jemaah Islamiyah, den indonesiske ‘afdelingø af al-Queda der ønsker at etablere et Wahhabi teokrati i Sydøstasien. Umar Faruq, en ledende medlem af Jeemah Islamiyah i amerikansk forvaring indrømmede overfor CIA at terrorgruppen var på Saudiarabiens ‘lønningsliste’.
Biblioteker i Indonesien er fyldt med saudiske bøger. Saudiernes kontor for religiøse forhold i Jakarta oversætter næsten en million bøger om året, næsten alle med Wahhabi-Salafist indhold.
Det ser ud til at Indonesien gennemgår meget af den samme proces som Pakistan har gennemgået ....dog hurtigere. I 2000 sagde 75% af indoneserne at de så positivt på USA. Tre år senere havde 83% en ikke favorabel indstilling. Meget af dette kunne skyldes Irak Krigen, der begyndte i 2003. Saudisk indflydelse bør dog ikke ses bort fra (Saudiarabiens Kong Abdullah er en af de mest populære mænd i Indonesien.)
I en anden undersøgelse om forholdet i det som professor Madawi al-Rashseed kalder “Saudiseringen” af et lands psyke, kunne Yemen, den lille nation ved Saudiarabiens sydlige grænse være den næste. Yemens radiklaisering er soleklar. Adskillige af de tidligere forhindrede al-Queda angreb stammede fra Yemen. Som al-Rasheed forklarer så har saudierne deres hænder dybt begravet i kagedåsen:
“Den saudiske stat og elite spiller en hovedrolle i hele ‘forvandlings’ mekanismen. I den specifikke undersøgelse om Yemen, hævder førende repræsentanter enstemmigt at her har der en gang været en traditionel og ren Islam som var karakteriseret ved sin moderation og religiøse tolerance, og nu er der en ekstremistisk, anti-moderne og voldelig Islam. En sådan kurs kan fastslå at gennem finansieringen af institutter og moskeer, eller gennem stipendier og uddannelse så har den saudiske regering bygget en slags ‘Trojansk Hest’ eller ‘brohoved’ der ...gør det muligt at forme, til deres fordel, befolkningens loyalitet og deres sponsorstøttemodtagere: Imamer, stammesheikher og politikere.”
I de senere år har saudiske embedsmænd fastholdt at de har reformeret deres globale curriculum for at gøre den mere tolerant. Når vi så præsenterer dem for beviser på det modsatte forsvarer de det med det de betragter som deres enestående prestige i den muslimske verden. Som Saudiarabiens ambassadør til USA Abdel al-Juberi engang offentlig udtalte: “Saudiarabien rolle i den muslimske verden er at sammenligne med Vatikanets rolle.”
Hvis vi indvilliger i denne tåbelige sammenligning fra de saudiske royale, da lad os i det mindste holde dem fast på den samme standard som Vatikanet står for. Hvis Vatikanet eller ethvert andet kristent land eller skole spredte læring til børn om verden, ved at benytte de mest bloddryppende passager fra 2. og 3. Mosebog, og dette dermed var med til at skabe dusinvis at transnationale kristne terrororganisationer med hensigten, uden forbehold, at myrde ikke kristne, så er der jo nok nogen, et eller andet sted, der ville gøre indsigelser.
Det er dette hykleri der skal konfronteres lige der, hvor det er tydeligst. Saudi indoktrinerede børn undervises i Korstogenes uretfærdighed, men intet i de mere end 400 år med Islamisk erobring der gik forud for Korstogene. Alle historiske referencer til islamiske invasioner er beskrevet som de rene triumfer. Objektiviteten er ikke eksisterende. Der er kun lidt til ingen kulturel beskuen sig selv eller selv-erkendelse. De gejstlige hæmmer eftertænksomhed og en åben debat. Måske kunne en madrassastuderende i årenes løb have spurgt, “Lærer Imam, hvorfor omtaler de vantro ikke de århundredgamle overgreb som retfærdiggørelse af deres politiske beslutninger her og nu, som vi gøre over for dem?”
Verden går ikke imod Saudiarabien af tre grunde. Den første er olie, hvilket vel er selvforklarende. Sort guld gør stammefolk til monarker og det er den eksklusive forskel på herskeren i Saudiarabien og drabsmændene hos al-Queda (førstnævnte har olie, de andre ikke). Den anden årsag er tabu: Religion. Profeten blev født og hørte stemmer i Arabien. Gennem historisk tilfældighed fremstid al-Saud klanen som de eneste vogtere af denne beretning. For i rimelig grad at udfordre saudierne på et ideologisk plan så skal man sandsynligvis rejste visse teologiske problmer som vor overfølsomme kultur har udeladt for kritik, eller blot diskussion.
Og det er den tredje grund til at verden ikke står op imod saudierne: Fordi USA ikke gør. Hvis vi skal forhindre at endnu en generation at jihadister vokser op, så er det et krav.
Contributing Editor N.M. Guariglia is an essayist who writes on Islam and Middle Eastern geopolitics.
http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/the-saudi-indoctrination-of-children?f=must_reads#ixzz214gbE8Lg
