To hadske historier (IKEA og Trollhättan)

Forleden så jeg en krigsfilm fra Anden Verdenskrig. Den berørte så at sige alle de frygtelige individuelle fysiske og mentale skader, som krige nu engang giver. Uden undtagelse. Både til skyldige og uskyldige.

Blogge, læserbreve og artikler er for tiden fulde af filosofiske tanker om, hvordan nogen kan sætte ild på asylboliger eller myrde folk som på IKEA og i Trollhättan-skolen.

Jamen....Vi er jo i krig, ligegyldigt om alverdens humanister forsøger at påstå noget andet. Muhammedanerne har selv sagt det: Vi er i “Krigens Hus”. Dette islamiske udtryk betyder, at vi er i et geografisk område, som er under bekrigelse af islam med det formål at vriste det fra os.
Det har fuld støtte i koranen, for i følge den er der kun een sand gud og een sand tro. Alle andre mennesker på jordkloden, ikke bare kristne og jøder, men alle andre er “VANTRO” og fortjener døden. De er nemlig – i følge islamisk tankegang – “faldet fra den islamiske tro”, altså har svigtet den, har vendt Allah ryggen. Alle jordens folk er nemlig – i følge islamisk tankegang – egentlig født som muslimer!

Vi er altså i krig, hvad enten vi vil eller ej og ved den muslimske demonstration på Nørrebro til minde om ashura-blod-festen havde de da også islams sorte krigsflag med. Der findes erobringskrige med krigsvåben og kamuflerede krige uden krigsvåben. Sidstnævnte går langsommere til værks med beregning og listighed. Men tabene og ofrene føles vel lige hårde og ubarmhjertige hos deres nærmeste.

Kan man sammenligne de to mord?
Det, der faldt mest i øjnene, var, at statsminister Löfvèn strax tog til Trollhättan for at sige nogle pæne og passende ord, mens han ikke sagde noget om mordene i IKEA i Västerås.
Hvorfor gjorde han forskel? Var ofrene ikke mennesker i begge
tilfælde? Eller…?