oktober 20, 2015

Registerloven


Fra AKTIONs sidste blad i 1980 med forklaring på, hvorfor det hørte op. Skrevet af bladets redaktør, Svend Åge Laursen, Solrød.


Registerlovens formål og konsekvenser

Tidsskriftet AKTION tog udgangspunkt i den børne- og skolebogsudstilling, som L.I.B.E.R. - Landeværn Imod Børns EensRetning - arrangerede for at vise forældre, bl.a. hvilke grove, sex-perverse billeder og texter, deres børn - uden deres vidende - kunde blive udsat for i skolen. Den almindelige presse bakkede gerne bøgerne op, men vilde ikke citere dem af angst for at miste kunder! En utrolig dobbeltmoral og hyklerisk indstilling!

Jeg er selv far til fem børn. Jeg elsker min kone og mine unger, og jeg vilde blive helt tosset, hvis man bød mine børn det svineri, som visse psykologer og pædagoger i deres metodefrihed påtvinger andre folks børn.

Mens jeg svedte over kuffertslæberiet i Lufthavnen grundede jeg på, hvad det dog var for en tosset verden, jeg havde sat ungerne ind i, og min samvittighed bød mig at sørge for, at de fik en ordentlig opdragelse og skolegang, som kunde være en ballast senere i livet. Jeg kan ikke godtage tidens psykologiske forstyrrethed og forråethed, hele den mentalhygiejniske samfundsundergravning, som kun øger volden og kriminaliteten og ødelægger enhver sand glæde ved livet. Jo mere jeg læste om tingene, jo mere klart blev det, at det hele hang sammen. Det vilde jeg fortælle de andre forældre i mit blad AKTION, men...

I 1978 vedtog folketinget en lov om private registre. Og formodentlig var der mange politikere, der ved afstemning om lovforslaget overså, hvilke alvorlige og vidtrækkende konsekvenser, det vilde få for ytringsfriheden og den personlige frihed, skønt en nøje gennemlæsning vilde have afsløret det politiske formål.

Med denne lov om private registre kan myndighederne når som helst slå ned på et tidsskrift eller en avis eller hvem ellers, der måtte ytre sig, fordre alverdens oplysninger om den pågældende redaktion, kilder, medarbejdere, abbonenter osv. Myndighederne kan angive at have en formodning om, at der må findes en avisudklipssamling eller lister eller kartoteker eller notater eller lignende et eller andet sted og - uden retskendelse! - kræve adgang til redaktionens, eventuelle medarbejderes eller andre "mistænktes" lokaler for eventuel ransagning.

Fra 1. januar 1979 er det nemlig - ifølge registerloven - forbudt enhver borger i dette land at dyrke den ellers så yndede beskæftigelse at klippe avisartikler ud og putte disse udklip i brevordnere, mapper eller skuffer i nogen som helst systematisk orden, f.ex. efter alfabetisk orden, efter politisk tilhørsforhold, efter emner eller kategorier. Og pressen synes NB ikke at være undtaget fra denne bestemmelse. Heller ikke folketingsmedlemmernes store skuffedarier eller skolefolks materialesamlinger... Det er således forbudt - og strafbart - at samle f.ex. udklip om Preben Møller Hansen eller om Poul Schlüter og Erhard Jacobsen eller om skuespillerne ved det Kgl. Teater m.m. Det er ligeledes forbudt - og strafbart - at fortælle videre, hvad man har læst....

En så vanvittig lov vil myndighederne naturligvis kun håndhæve, hvis de mener deres egne enemærker trådt for nær, d.v.s. hvis statsmagten sporer en for stærk kritik af tvivlsomme forhold i den offentlige sektor. Med andre ord loven vil kun blive brugt for at sikre statens magt og knuse enhver ytringsfrihed, der måtte gå den imod.

Vi har længe været på vej imod 1984's Big-Bother-system, og dette er blot en af de love, som folketingets politikere - mere eller mindre sovende - har vedtaget, sådan at det hele kan ligge parat til den dag, da et diktatur overtager den fulde magt i landet.

Jeg ved ikke, hvornår dette mål nås. Jeg ved ikke, hvornår vi spræller i det fuldkomne diktatur, men een ting ved jeg: JEG VIL IKKE VÆRE STIKKER for en diktatorisk statsmagt! JEG VIL IKKE TVINGES TIL AT ANGIVE MINE MEDBORGERE, der sammen med mig har kæmpet for et parlamentarisk folkestyre, for personlig frihed og menneskerettigheder.

DERFOR går AKTION ind som månedsblad.