Til den traditionelle danske kultur gennem lange tider hører den finfølsomhed, at religion anses for et absolut privat individuelt åndeligt forhold mellem en person og dennes forestilling om hellighed. Det ansås - og anses fortsat - for utidig indtrængen i andres privatliv at spørge om vedkommenes religion, medmindre vedkommende selv lægger op til det. Hvis dette er ved at ændre sig i vor tid, er det en naturlig følge af islamiseringen af Danmark. Denne almene finfølsomhed i dansk kultur findes nemlig
ikke i islam, hvor man tilmed kan finde på at bruge trusler og korporlig tvang. Og netop dette gør, at danskere kommer til helt frivilligt at afskaffe deres finfølsomhed for ikke at risikere at stifte nærmere venskab med muslimer (hvilket iøvrigt i følge koranen er harem) og dermed løbe ind i visse risici.
https://www.youtube.com/watch?v=lgtndExT5pQ
En dansk muslim følte sig stødt over tilsyneladende skelnen mellem "danskere"
og "muslimer". Hvis man som dansk går ind for dansk lov og ret, så kan man logisk
set ikke samtidigt dyrke den officielle islam, som er gennemsyret af en politik, som
NB er rettet imod ethvert folkestyre.
