Iskolde pointer af Tørning
Hvad vil pro-muslimerne?
Af Kristian Tørning, Lektor, ph.d., Folketingskandidat, Dansk Folkeparti,Lørdag den 8. februar 2014, 20:00
Det er blevet comme il faut at tale om DF, som antimuslimsk. Hvad er pro-muslimernes rationelle og robuste belæg for fortsat import af muslimer? Jeg har aldrig mødt en pro-muslim, der vil svare.
For nylig har man kunnet læse flere artikler i Berlingske, hvor det fremhæves som et ufint synspunkt, hvis man ønsker at stoppe tilstrømningen af muslimer til Danmark. Søndag 26. januar bliver Dansk Folkeparti således udråbt som »antimuslimsk«.
Den 27. fortsætter kritikken, og 28. slutter Tom Jensen et indlæg med ordene: »Den slags forekommer i grunden ikke at være så dansk«, fordi tanken om at ekskludere muslimer, efter hans opfattelse, bryder med den danske frihedstankegang. Når Berlingske giver plads til, at mærkaten ’anti-muslim’ sættes på borgere (som fx mig), så må ’pro-muslimerne’ også kunne diskuteres.
Jeg definerer ’pro-muslimer’ som danskere, der ikke selv er muslimer, men som er proponenter for øget islamisering.
Debatten om indvandring og danske værdier er særligt kendetegnet ved, at pro-muslimerne arbejder med omvendt bevisbyrde. Pro-muslimerne foreslår signifikante ændringer af dansk demografi med en øget koncentration af islamiske værdier til følge. Dette forslag vil, hvis danskerne efterkommer det, have omfattende konsekvenser for kommende generationers levestandard og frihed.
Men pro-muslimerne saboterer enhver saglig debat af deres eget forslag. Oftest er midlet tabuisering af selve tanken om, at man kunne være uenig med pro-muslimerne. Pro-muslimerne bruger ikke taletid på at forklare, hvorfor de selv har ret, det vil sige, hvorfor flere muslimer i Danmark skulle være en klog disposition.
De bruger i stedet deres taletid på at forklare, at det er underlødigt at stille spørgsmålet. Det største problem i den danske debat om indvandring er pro-muslimernes antiintellektuelle sabotage af enhver saglig diskussion af deres eget forslag: flere muslimer.
En helt korrekt generaliserende betragtning om indvandrende muslimer er, at de tilhører gruppen af omkostningstunge indvandrere. De nyeste tal fra Rockwool Fonden viser, at ikke-vestlige indvandrere koster 16,6 milliarder kroner om året. En stor del af de 16,6 milliarder bruges på muslimer.
Sådanne oplysninger hævder pro-muslimer, så vidt jeg forstår, at danskerne ikke må lægge til grund for en udelukkelse af muslimerne. Pro-muslimerne hævder faktisk implicit, at prisen er underordnet. Og lad mig endelig fastslå, at gruppens karakteristika for mig er komplet underordnet. Jeg ville også kræve udelukkelse af buddhister, hvis de afstedkom store milliardomkostninger i Danmark. Og hvis indvandrende kinesere kostede milliarder, ville jeg også mene, at vi skulle udelukke dem. Men det er ikke buddhister, kinesere eller taoister, som i tredje eller fjerde generation bor i ghettoer og samtidig afstedkommer milliardudgifter. Det er muslimerne…
Pro-muslimerne efterlyser, som en del af deres kommunikationsstrategi, at vi vogter over den danske frihedstankegang, men de svarer ikke på, hvordan man gør det, ved at øge tilstrømningen af mennesker, der ikke er tilhængere af samme frihedstankegang. Muslimerne og islam er i realiteten ikke kendetegnet ved åbenhed og tolerance.
For nylig viste en stor undersøgelse, hvor man havde inddraget muslimer i 39 lande, at en stor del af muslimerne de facto ønsker sharia. Hvad taler for, at muslimer, der søger til Danmark, ikke ønsker det samme? Globalt set arbejder muslimerne i OIC (Organization of the Islamic Conference), men heller ikke OIC efterlyser frihedstankegang, tolerance eller menneskerettigheder. De arbejder for sharia. Det forunderlige er, at muslimerne aldrig har givet udtryk for andet, så problemet er i virkeligheden, at pro-muslimerne aldrig har taget muslimerne seriøst.
Min centrale pointe er denne: Hvis pro-muslimerne ønsker flere muslimer til Danmark, så må pro-muslimerne argumentere for, hvorfor det er en klog disposition. Med andre ord, de må agere som alle andre, der foreslår store ændringer i samfundet.
Det er ikke et godt argument, at pro-muslimerne hele tiden antyder, at enhver, der er uenig i deres krav om øget islamisering, har ufine tanker. Dette konstante lavintensitets ad hominem-angreb skaber ikke ny indsigt eller et sobert beslutningsgrundlag for forslaget om flere muslimer i Danmark. Pro-muslimerne kan heller ikke finde belæg i bedre økonomi eller særlige kulturelle fordele ved øget optag af muslimer, for disse fordele er ikke- eksisterende. De er med al tydelighed udeblevet.
Belægget kan heller ikke være, at den brede befolkning ønsker flere muslimer, for det gør den ikke.
Spørgsmålet er derfor, hvilke forhold, pro-muslimerne lægger til grund for deres forslag om øget islamisering. Hvad er pro-muslimernes rationelle og robuste belæg for fortsat import af muslimer?
Jeg har aldrig mødt en pro-muslim, der vil svare. Pro-muslimerne går også stille med, at de bekender sig til nogle overstatslige pseudo-demokratiske principper, som de altså finder vigtigere end den danske befolknings vilje.
Det oplagte spørgsmål er, om pro-muslimerne vitterlig tror på, at muslimerne på sigt vil honorere disse principper, når demografien i Danmark ændrer sig.
__._,_.___
