Valentins Dag ifølge Salmonsens
lexikon:
Valentin var navn på flere helgener og
en enkelt måneds tid på en pave, alle på et så tidligt tidspunkt,
at de nærmest hører sagnverdenen til. To af dem led martyrdøden
samme dag, den 14. februar, som derfor fik navn af Valentins dag.
Denne dag fik allerede i middelalderen
en særlig betydning for unge mennesker i England og Skotland. På
Valentins helligaften udtrak man ved lodtrækning et navn af modsat
køn, som da blev ens ”Valentine”, eller man kunde i stedet for
at trække navn tage den til Valentine, som man først mødte på
selve helligdagen. Valentine-kæresteriet varede et år, og forholdet
skulde være som ridderen til hans dame. I dag udveksler man
kærestebrev og gaver.
Det minder om lignende folkelige
traditioner i vore nordiske lande, f.eks. ved den danske Fastelavn:
”gadebasse” og ”gadelam” eller ”majgreve” og
”majgrevinde” samt den gamle skik som bibeholdtes længe i
Sveriges mere tyndt befolkede områder: ”at sove på tro og love”,
som efter sigende ikke mindst skulde give mulighed for unge at stifte
bekendtskab dengang, da arbejdsdagen var meget lang og der desuden
var langt imellem gårdene og uden praktisk forbindelse.
