februar 03, 2014

Lidt Dansk Kultur: Pjaltenborg


Her er igen en tegning af Klæstrup, set igennem Rosenborggade med slottet og garden i baggrunden. På gadehjørnet til højre skimter man ”Pjaltenborg”, som Adolph van der Recke gjorde berømmelig i visen ”Julia, Julia, hopsasa”.











Men inden da havde huset allerede fået indpas i litteraturen: det omtales i Thomas Overskous erindringer. Her kom han i snedkerlære hos mester Granberg. Hans historie minder noget om H.C.Andersens, for Thomas's hu stod ligesom Hans Christians til teatret, men det var ikke noget for fattigbørn. Kunde man bare blive håndværkssvend....! 

”Vel havde Stedet ikke dengang ved sin Indqvarterings Mylr og yderlige Usselhed opnaaet den store Berygtethed, hvori det kom til at staae faa Aar efter", skrev Overskou, "men som heelt og holdent udleiet til Mester Granberg, der siden blev dets Eier, var det paa sikker Vei til at vinde den, og sit Navn fortjente det allerede med fuldeste Føie; en meget forfalden Bindingsværksrønne med én Salsetage, hvortil man kom op ad en Svale i den lille skidne Gaard, skæve, smårudede Vinduer og en grundige, ruineret mørk og ru Kalkbeklædning.”

15-årige Thomas sled i det ved høvlebænken, det vil sige når ikke mesters kone lagde beslag på ham til alt muligt andet arbejde eller til at stå i kø i vinterkulden ved rationeringsfordelingscentrene for fattige efter englændernes bombardement af København (dem havde den nærige mesterkone naturligvis ikke adgang til!). Det var nok ikke mindst hende som fik den gode idè at bytte mandens snedkerværksted ud med herbergsvirksomhed for husvilde og forhutlede i de hårde tider efter statsbankerotten. Huslyet var yderst primitivt: man kunde ligge på gulvet eller sidde og hænge eller endnu enklere med minimum af gulvplads: stå og hænge sovende i et reb op ad væggen. Ved folketælling 1840 var der 66 herbergsgæster! Gud ved, om det var samme antal, da huset brændte i 1850.


Gamle Danske Sange: Julia, Julia, hopsasa

Adolph Recke præsenterede sin sang med ordene "En ny og lystig Vise om Pjaltenborgs Brand saa vel til Opmuntring som til Advarsel for den nedrige Stand at omgaas forsigtigen med Ild, Lys og Svovlstikker".


Tekst: Adolph Recke, 1850
Melodi: ?
Den vægter standser i sit vers,
brand, han brøler og gør kommers,
det klemter støt i tårnets top,
sprøjterne kommer i fuld galop.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

Hej, vægter, hvor skal slaget stå?
Oppe på hjørnet af Aabenraa.
Ih, Gud bevares skal den sorg
ramme det prægtige Pjaltenborg.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!
I borgen borde der en flok
lasarusser - det ved jeg nok -
men fine folk man også fandt,
jøsses, der bo'de en løjtenant.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

Og hvem der nu i sengen lå,
nåede knap at få bukser på,
men hvem der stod og sov, hurra,
frelste sit liv og sit tøj endda.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

Og der kom en og der kom to,
en på bare ben, en på sko,
en kom med hat, og den var grå,
og så havde han sokker på.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

En drukken mand de slæbte ned,
mens til værten han råbte vred:
Fir' skilling gav jeg dig, min ven,
må jeg be' om de to igen.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

Hvor mange men'sker der er brændt,
er mig endnu ikke ret bekendt, -
og hvem det er, man kan ej se,
thi man finder kun maverne.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!

En kemisk svovlstik, blev der sagt,
har vort Pjaltenborg ødelagt -
hvad er da verdens glans og skin
alt mod en usselig fyrrepind.
Julia, Julia, Julia, Julia, hopsasa!
Julia, Julia, søde Julia!