Lidt Dansk Kultur

Skomager, bliv ved din læst.
I gammel tid var byernes gader fulde af skilte, der viste vej til butikker og håndværkere. Meget af det blev bevaret, indtil verden helt ændrede ansigt efter 2. verdenskrig. De sidste skilte blev udsat for pøbelbøllers hærværk, men her og der er der endnu et minde, en bagerkringle eller en støvle...

Det her mærke er der vist ikke mange, der kender. Det sidder over en dør, og desværre har man mishandlet det ved at sætte en lygte op lige under det, så lednigen ødelægger relieffet.

Skolæsten midt i mærket røber, hvad det drejer sig om: det er Skomagerstiftelsens Hus på hjørnet af Tuborgvej og Lyngbyvej. Udover små lejligheder til skomagerenker o.l. rummer bygningen også et skomagermuseum, som dog ikke umiddelbart er åbent for publikum.

Håndværket er i dag så godt som udødt, kun en og anden reparerer endnu fodtøj. Men så er der opstået en hel ny gren af faget: håndskomageren, som har kirurgisk indsigt i benets og fodens fysionomi og de eventuelle skader ved sygdom eller ulykke, hvor der kræves særlige sko. Exempler kan ses på nævnte museum.

Engang var skomagerne i stort tal, for sko skulde alle jo have. Og i byerne finder vi Skomagergade eller det ældre Sudergade.

Laugets værnehelgener i katolsk tid var brødrene Chrispinus og Chrispinianus, der som skomagere missionerede i Gallien og led martyrdøden i 303 under kejser Diokletian. De ses på laugssegl, undertiden med den særegne halvmånekniv, som man skar læder ud med allerede i den græske og ægyptisk kultur.

Anderledes var det med skomagerhelten Hans von Sagan. Han missionerede ikke, men var med i tyskernes korstog mod Litauerne og slaget ved Rudau (nær Königsberg) 1370. Da den tyske fanebærer faldt, greb Hans von Sagan fanen og førte den og hæren frem til sejr, skønt han var såret i sit ene ben. Kejser Karl den Fjerde lønnede indsatsen med at give skomagerlauget tilladelse til at føre dobbeltørnen i laugsvåbnet. Ørnen og en enbenet Hans von Sagan ses på flere skomagersegl i Danmark, eller på velkomsbægeret.