februar 04, 2014

Skal de kvæles i masseindvandring?



Schweizerne skal på søndag stemme om, hvorvidt den enorme masseindvandring af muslimer skal fortsætte. EU presser dem, skønt Schweiz ikke er medlem!

Nedenstående artikel er skrevet af chefredaktøren for avisen Schweizerzeit, en borgerlig-konservativ avis for Uafhængighed, Føderalisme og Frihed.


I den afsluttende fase før folkeafstemningen i Schweiz, pro eller contra den kolossale masseindvandring henvendte Egerkingerkomitèen sig til befolkningen i annoncer med information.
Her blev omfanget og tempoet i den muslimske indvandring i Schweiz reelt dokumenteret. Desforinden var indholdet af disse annoncer blevet kundgjort på et pressemøde i det føderale pressecenter i Bern.
Hvis den muslimske indvandring udvikles videre i samme takt som hidtil, vil Schweiz i løbet af 16 år have 1 million muslimer boende.

Der blev også udtrykkeligt vist hvilke fakta, der vilde afgøre forholdene.

Der kom omgående spontan afvisning af annoncerne fra henved et dusin aviser.
Da den første ophidselse havde lagt sig, satte man sig åbenbart bedre ind i annoncernes indhold med det resultat, at de fleste trak deres afvisning tilbage. Kun tre større aviser afviste definitivt annoncerne (nemlig "Tages Anzeiger" (Zürich), "Bund" (Bern) og "Berner Zeitung" (Bern)). Det var altså især Berns borgere, som blev snydt for annoncen.

Begrundelser
Spugte man, fik man - mundtligt - svage begrundelser for afvisningen som f.eks.:
der blev kun nævnt een religionsgruppe i annoncen. Det kunde have "nedsættende virkning".
En virkelig „overbevisende“ nødløgn: Skulle man for at leve op til den „politiske korrekthed” måle den muslimske indvandring på udtrædelser af den evangeliske kirke, for at statistikken, som i sit sandhedsindhold ikke står til diskussion og i sit udsagn om fremtiden karakteriseres som ”vovet”, kan bestå i Tamedia-censorernes øjne?

Udflugter
Altsammen udflugter. I virkeligheden blev annoncen afvist, fordi man vilde unddrage befolkningen vigtig information. De skulde ikke vide, hvor hurtigt den muslimske indvandring foregår.

Midlet for at nå målet?
De, der dokumenterer de høje muslimske indvandrertal, bliver draget ind i racismens stinkende kreds. Idet man kritiserer, at denne annonce – for at vække opmærksomhed hos læserne – viser den samme burkakvinde som symbol, som komitèen i sin tid også havde på sine plakater imod minareter, altså for et afstemnings-initiativ, som blev vel modtaget i befolkningen.
Dette billede vækker anstød, fordi det minder om en ubestridelig kendsgerning: at talsmændene for disse muslimer - som gør krav på at være ”repræsentative stemmer” - ikke er indstillet på at anerkende alles ligeret for loven – hvilket er en elementær grundlov i den schweiziske forfatning. Forskellige talsmænd fra det islamiske Centralråd har allerede udtrykkeligt forsvaret mænds tugtelsesret over for ulydige hustruer. Det er det, billedet med den tilhyllede kvinde minder os om. Men der gives naturligvis også modige muslimkvinder, som betegner den totale tilsløring som undertrykkelse og tvang.

Vi hævder ikke på nogen måde, at enhver herboende muslim er voldelig over for sin kone. Men vi holder fast ved, at muslimernes talsmænd retfærdiggør sådanne voldsanvendelser mod hustruer, idet de henviser til islams hellige skrifter. De viser dermed, at for dem har sharia-ret, som benægter kvindens ligeret for loven, forrang for den schweiziske forfatningsret, der som bekendt er opstået af vort direkte demokrati og er forbindtligt for os alle.
Er det politisk ubærligt at konstatere sådanne kendsgerninger? Skal racisme lade sig besigtige, hvem der husker sådanne sandheder? Skal man lade sig rive ”racisme” i næsen, når man henviser til, at talsmænd for en bestemt befolkningsgruppe her i de schweiziske byer stadigvæk lader uddele traktater, som ikke er andet end ”Opråb til krig mod vantro”.

Tolerance og intolerance.
Tolerance betyder jo: det tillades anderledes troende at leve i al frihed efter sin tro. Og der er i Schweiz kun én eneste religiøs begrundet retning, hvis talsmænd nedgør anderledes troende som vantro. Og som uddeler traktater, som åbent går ind for ”Vold mod vantro”.

Der er ingen tvivl: Vilde nogen som helst anden gruppe her i landet komme med lignende opråb til vold imod andre, der bliver nedgjort som mindreværdige, så vilde ophavsmændene til sådanne opråb være  sikker på ingriben fra justitsens side. Til og med de ansvarlige for den kristne kirke hyller sig  i – om muligt forlegen – tavshed.

Den, der vil forhindre udbredning af bevislige sandheder og kendsgerninger
og den der forskønner opførsler, som i henhold til de schweiziske forfatnings regler er forkerte, kan en skønne dag vågne op og måske endnu nå at blive klar over, at han/hun har hjulpet med til at bane vej for totalitære strømninger. For også det er en aspekt ved masseindvandringen, som må omtales

Ulrich Schlüer
http://www.schweizerzeit.ch/cms/