Michael Mannheimer, som i sin bog ”Das Jahrtausende-Verbrechen”, (Årtusindeårs-forbrydelsen) fortæller om islamiseringen af Tyskland, var nylig på besøg i København, hvor han holdt foredrag i Trykkefrihedsselskabet om, hvordan de tyske politikere og massemedier undertvinger deres landsmænd med islamiserings svøbe.
Islamiseringen i Danmark og de andre EU-lande foregår såmænd på lignende måde og - trods forskelle – ret ensartet, sådan som det naturligvis må være, når landene har afgivet det meste af deres suverænitet til EU, og EU bestemmer udemokratisk. Hvad med et kik tilbage på EU og massemediern:
Islamiseringen i Danmark og de andre EU-lande foregår såmænd på lignende måde og - trods forskelle – ret ensartet, sådan som det naturligvis må være, når tankerne bag er udemokratiske. Hvad med et kik tilbage på EU og massemedierne, som med EU-taktik spreder EU-meninger.
EU og de arabiske lande indgik efter flere års forhandlinger en aftale, kaldet den Arabisk-Europeiske Dialog i Damaskus, i 1978. Massemedierne undlod stort set at omtale og forklare, hvad den gik
ud på. Araberne skulde sørge for olie til de europeiske industrier, og Europa skulde til gengæld tage imod omfattende indvanding fra Mellemøsten og fremme arabisk kultur (=islam).
For at tvinge europeerne til at acceptere de mere eller mindre hemmeligholdte planer besluttede EU i 1995 at man skulle bekæmpe racisme og fremmedhad (Rapport fra den rådgivende Kommission til bekæmpelse af Racisme og Fremmedhad af 23. maj 1995 (6906/1/95).
Ordene ”racisme” og ”fremmedhad” defineredes ikke, men beror på "skøn" og kan dermed manipuleres. Man har også forbudt en masse ord
Rapporten foreskrev bl.a. at
Massemedierne skulle reguleres. Journalistvirksomheden underkastes en ”frivillig” censur gennem etiske regler om race, nationalitet og religion. Udover den eksisterende journalistpris for imødegåelse af racisme, ville EU oprette en europeisk mediepris for tolerance og forståelse. Videre ønskedes en ”systematisk, kritisk overvågning” af massemedierne - ikke bare de trykte, men også radio og TV. Efter EU´s venden-halen-til Østrigs lovlige og demokratisk valgte regering foreslog man endog på Nice-mødet, at EU kunne tildele medlemslande en slags ”gult kort”....
For at opnå en bedre ”bekæmpelse af racisme og fremmedhad” samt kontrol ”med racistisk materiale og publikationer af enhver art” opfordrede EU politi og retsvæsen til at samarbejde EU-landene imellem.
I rapporten 1995 beskrives opbygningen af et ”europeisk overvågningscenter mod racisme og fremmedhad.”
Officielt oprettedes dette fem år senere, år 2000 i Wien under navn af ”The European Monitoring Centre = Det Europeiske Overvågningscenter”, forkortet til EUMC,
Til direktørposten valgte man en tidligere østtysker, juristen Beate Winkler.
EUMC oprettede derpå et kontrolnetværk i EU-landene, ”the European Information Network on Racism and Xenophobia”, til daglig kaldet RAXEN.
Dette blev stort set fortiet i den vestlige presse. Lige som fortsættelsen:
Den 13.06.05 holdt lederen af det officielle danske talerør ”Dansk Center for Kultur og Udvikling” (CKU), Olaf G. Hansen, en tale i Rabat, Marokko: Den ”Arabisk-europeiske-Dialog fra 1978, som indtil 2005, havde været så at sige ukendt for de europeiske befolkninger, skulde nu sættes praktisk i værk. EU's løfter om at tage imod indvandring og at fremme arabisk kultur fik nu travlt overalt i Europa. CKU's projektforslag blev antaget som arbejdsprogram for den svenske Anna Lindh Foundation i Alexandria for fortsat ”Dialog”.
CKU-programmet går ud på følgende: Vi skal genopdrages. Vor kultur og religion kaldes stereotype fordomme og skal væk. Journalistiken skal ændres fra nyhedsjournalistik til sympatiskabende kulturjournalistik, hvor man ved nye eksperimenter med film og billeder skal skabe forståelse for sympatiske enkeltpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. Journalister og redaktører skal flettes sammmen med arabiske kolleger i fælles projekter og udvekslinger. Kunsten skal styres i ønsket retning gennem ”fælleslaboratorier” for ikke at støde fremmed kultur, men skabe dialog.
Etc, etc.
Her kommer et godt exempel på det, Mannheimer talte op i Trykkefrihedsselskabet fornylig:
Den
tyske avis ”Die Süddeutsche” er udpeget af Organisationen for
islamisk samarbejde (OIC) til Islam-medieprisen for 2014. Med denne
islam-medie-pris fra OIC hædrer man vigtige publisistiske
pro-islamiske beretninger fra aviser, tidsskrifter samt radio og
fjernsynssendere i hele verden, som bidrager til interessen for en
verdens omfattende islamisering. Som ”aviser” gælder her også
publikationer fra den tyske main-stream-presse.
Kilde til dette sidste: Politically Incorrect 22. februar 2014
